Et indblik i indiansk kultur

Duncan er kendt for sine totempæle, smukt udarbejdede og opstillet mange steder i byen med oplysende tavler. Men det er også værd at aflægge museet et besøg. Det er fokuseret på den lokale indianerstammes traditioner.

Museets samling bestod hovedsagelig af en samling totempæle. En guide viste rundt og fortalte pælenes historie. Han var nok på vores alder og fortalte, at han var vokset op hos sine bedsteforældre. Derfor havde han lært sproget, og bedstemoren havde fortalt ham mange historier om dræberhvalen og tordenfuglen. ”Når jeg er blevet guide her, er det fordi, jeg godt kan lide at fortælle historier,” forklarede han, og det kunne man tydeligt mærke. Det gjorde oplevelsen til noget specielt.

Ved fødslen får barnet et navn ligesom hos os. Men det er bedsteforældrene, der bestemmer navnet. Ved navngivningsfesten samles familien i den bredeste betydning af ordet i langhuset. Men ved nye faser i livet som ved overgang fra barndom til ungdom og ved giftermål får de et nyt navn. Det betyder, at et menneske skifter navn flere gange gennem livet.

En ung mand, der vil giftes, må først udsøge sig en kone. Når han har fundet den sødeste af dem alle sammen, går han ind til pigens forældre og forelægger dem sit ærinde. Det skal forældrene så overveje. Grundigt. Imens må den unge mand sidde udenfor huset og vente. Der kræves masser af tålmodighed, for det kan vare to eller tre dage, og den unge mand måtte hverken spise eller sove, mens han ventede. Hvis han bliver accepteret, bliver næste opgave at skære en totempæl. Vi så et eksempel, hvor den unge mand klogeligt havde valgt motiver, der repræsenterede begge familier.

I Canada siger man ikke indianer, men first nation (oprindeligt folkeslag), ligesom man i USA taler om native americans (indfødte amerikanere) begge dele med en politisk korrekthed, som er til at tage at føle på. Men jeg lagde mærke til, at vores guide et par gange brugte udtrykket indiansk om sin egen kultur.

Historierne om dræberhvalen og tordenfuglen vil jeg fortælle om i et andet indlæg, men et gennemgående træk ved disse historier er, at de to dyr, der har mytologisk karakter, imod – vores – forventning kan betyde mange forskellige ting. Der er ikke tale om en fast sammentømret mytologi eller legendedannelse, men om billeder, der bruges til at fortolke forskellige sider af menneskelivet. Tordenfuglen og dræberhvalen er plastiske størrelser.