Bison på hovedvejen
På Alaska Highway mellem Watson Lake og Fort Nelson passerede vi en flok bisonokser, der græssede fredeligt i vejsiden. Det blev til en billedserie, der kan ses her.
Det er nogle store og imponerende dyr, og det kan ikke undgå at gøre indtryk, når man ser dem tæt på.
Billedgalleri: Bison på hovedvejen
Af nysgerrighed fandt jeg en artikel om bisonoksens levevis, som jeg refererer nedenfor.
Bevaringsprogram
Den amerikanske bison er det største landpattedyr i Nordamerika. Der er to underarter: Præriebison og skovbison. Det er skovbisonen, der findes ved Alaska Highway.
Før den store europæiske indvandring efter år 1800, levede de to bisonarter i et område, der går fra det nordøstlige British Columbia og det sydvestlige North West Territories til det nordlige Mexico. Der anslås at have været omkring 30 millioner individer. Alene i British Columbia menes der midt i 1800-tallet at have været 168.000 bisonokser.
Omkring år 1900 var bisonen næsten helt udryddet i Canada med cirka 250 individer i alt. Man indførte fredningsbestemmelser i 1877 og i 1893, men da de ikke blev håndhævet, fortsatte nedgangen.
Et første storstilet forsøg blev etableret i 1922, da man oprettede Wood Buffalo National Park i Alberta. Men da skovbisonen og præriebisonen blev blandet, var skovbisonen som genetisk selvstændig art udrydningstruet.
I 1959 bekræftede videnskabelige undersøgleser, at en isoleret stamme af skovbison i North West Territories på omkring 200 dyr var genetisk ren. 37 af disse dyr blev overført til et indhegnet indelukke i Wood Buffalo National Park. De fleste nulevende skovbisoner er efterkommere af disse 37 dyr. Det har resulteret i, at hjordene er sygdomsfrie.
Levevis
En voksen tyr på 6 år kan have en skulderhøjde på 2 meter og veje 800-900 kg. Voksne hunner vejer 320-545 kg og har en skulderhøjde på 1,5 meter.
Bisonen er et socialt dyr, der lever i flokke. Flokkene består normalt af voksne hunner, ungdyr af begge køn samt kalve. Tyrene lever sammen i mindre grupper, og enlige tyre er forholdsvist almindeligt.
I brunsttiden juli-september lever køer og tyre sammen i mindre grupper.
Efter en drægtighedsperiode på omkring 9 måneder fødes kalvene fra midt i april til først i juni. En nyfødt kalv vejer 15-25 kg. 10 minutter efter fødslen kan den stå på benene, og 30 minutter efter kan den die. Den dier, indtil den er 7-8 måneder og vejer op mod 180 kg. Ko og kalv lever tæt sammen den første lange tid.
I fangenskab kan en bison blive 30 år og i nogle tilfælde betydelig ældre, men i naturen bliver de sjældent mere end 20 år. Strenge vintre medfører højere dødelighed.
Dens værste fjende er ulven, men også sort bjørn og grizzly bjørn tager sin del. Nogle drukner også forår og efterår, når isen ikke kan bære. Dertil kommer de ikke så få dyr, der dør i trafikken.
Bisonens enorme hoved og forkrop i sammenligning med bagkroppen sætter den i stand til at finde føde under et meget tykt lag sne.
Dyrene ved Alaska Highway
Dyrene ved Alaska Highway, Nordquist hjorden, blev sat ud i naturen i 1995. De 49 dyr var i 2010 blevet til 108. Græsset i vejrabatterne er alt for tillokkende, hvorfor de gerne holder til i vejsiden – til store fare for sig selv og for trafikanterne. Når flokken ikke er vokset mere, skyldes det, at der i gennemsnit dræbes 15 dyr hvert år i trafikken – de fleste i mørkningen i efterårsmånederne.
Man prøver mange ting for at holde dem væk fra vejen. Man placerer for eksempel store saltblokke inde i skoven, og om vinteren kører sneplovene også inde i den henved 100 meter brede rabat, så de kan gå der i stedet for på vejen. Selvom de hedder skovbison, søger de føde ved at græsse i områder udenfor skoven. Derfor ham man ryddet store arealer skov i håb om, at de hellere vil være der.
Men uden det store held.
For os turister, der var så heldige ikke at påkøre nogen, er det en stor oplevelse at se de mægtige dyr færdes frit i naturen.
Billedgalleri: Bison på hovedvejen
Informationer om bisonen er hentet på www.wildlifecollisions.ca