Lov og orden i det lovløse Vilde Vesten

Sheriffen, der med sin seksløber slås for lov og orden, kunne være helten i en westernfilm. Men også i det virkelige liv findes sådanne farverige skikkelser. John Slaughter, ranchejer og sheriff, satte sig i respekt med sin seksløber, sit gennemborende blik og bestemte fremtræden.

Sheriff med seksløber

John Slaughter, 1841-1922, købte i 1884 San Bernardino Ranch øst for Douglas og kun et stenkast fra landegrænsen mod Mexico. En væsentlig del af de 26.000 hektar lå syd for grænsen. Han var en respekteret mand, og i 1886 blev han valgt til sheriff i Cochise County. Senere fungerede han som vicesheriff.

Med beslutsomhed gik han i gang med at bekæmpe kriminaliteten: kvægtyve, landevejsrøvere og så videre. Brugen af våben havde han været fortrolig med siden sine unge dage som cowboy i Texas, og kamperfaring havde han fra hæren, hvor han havde deltaget både i den amerikanske borgerkrig og i krigen mod indianerne.

Den første store opgave som sheriff var kampen mod den berygtede Jack Taylor bande, der havde begået et røveri mod et tog i Sonora, Mexico, men som også var efterlyst i Arizona. De skjulte sig først i et hus i Tombstone. Da John Slaughter og hans folk ankom, var det lykkedes dem at slippe bort efter, at nogen havde givet dem et tip. Herpå flygtede de til Wilcox og senere til byen Contention, hvor de gemte sig hos en brændehandler, der var bror til et af bandemedlemmerne. John Slaughter fandt dem sovende og beordrede dem til at rejse sig op med hænderne over hovedet. Men da de begyndte at skyde mod ham, skød han igen og dræbte brændehandleren, der var trådt ind i kampen på banditternes side. Banditterne tog flugten, og der opstod en ny dramatisk ildkamp, hvorunder en af dem blev dræbt og en anden såret, mens resten slap væk. John Slaughter fik skudt øreflippen af sit højre øre. Jack Taylor selv blev senere taget til fange af de mexikanske myndigheder og fik en livstidsdom. En af bandemedlemmerne ville tage hævn over John Slaughter, men forvekslede ham med vicesheriffen, som han tog til fange og dræbte, hvorefter han selv blev fængslet. Resten af banden blev dræbt i Sierra Madre bjergene af det mexikanske politi.

John Slaughter havde så stor succes med sin bekæmpelse af kriminaliten, at det lovløse Cochise County stort set var befriet for lovløse elementer i 1890. Hans revolver blev et symbol på lov og orden.

En person, der havde oplevet John Slaughter som sheriff, skal mange år senere have sagt om ham, at når han med seksløberen red rundt i county’et, der i areal er på størrelse med en tredjedel af Danmarks, var han som en edderkop, der er parat til at slå ned på en uopmærksom flue.

Apache May

En medvirkende årsag til, at lovløsheden ophørte, var, at apacheindianerne overgav sig i 1886 og blev tvunget ind i et reservat. En halv snes år senere brød en gruppe indianere ud og genoptog deres nomadetilværelse og plyndrede og overfaldt. I december 1895 overfaldt de en mand, der var på rejse med sin 4-årige datter, Eliza. Begge blev dræbt.

I maj måned det følgende år kunne en spejder meddele John Slaughter, at en gruppe indianere havde slået lejr i bjergene lige syd for grænsen, hvor John Slaughter ejede store arealer. Han samlede en gruppe på omkring 40 mand. De fandt lejren, der var blevet forladt. Dernæst fandt de den nye lejr over 30 kilometer borte, men indianerne, der havde indset, at de ikke kunne klare sig mod overmagten, var forsvundet ud i vildnisset i ly af mørket. Her fandt mændene tyvekoster, der omfattede alt lige fra fødevarer til våben og krudt. Der var også ni heste, hvoraf de fire tilhørte John Slaughter.

Midt i lejren fandt de et barn, en pige på cirka et år, som indianerne havde efterladt. Hun var klædt i en kjole, der viste sig at stamme fra den dræbte Eliza. John Slaughter tog hende op og svøbte hende i et brunt sjal, der lå ved siden af, og som også havde været Elizas. Han tog barnet med hjem, og sammen med sin kone Viola blev de enige om at tage hende til sig som plejebarn. De navngav hende Apache May, fordi hun var fundet i maj måned.

John Slaughter fik stor hengivenhed for barnet, og hengivenheden var gensidig. Han havde hende ofte med på sine rejser blandt andet til Tombstone, hvor sheriffkontoret lå. En fotograf tog billeder af hende, som han solgte til aviserne, der gerne skrev om hende. På den måde blev hun en lille berømthed og genstand for nyfigenhed.

På den tid var det ikke ualmindeligt, at man prøvede at tæmme en ulveunge eller et andet vildt dyr. Hvad John Slaughter havde gjort med Apache May, var ikke kun uhørt, men ansås for at være parallelt med at tæmme et vildt dyr. Det spørgsmål, der optog offentligheden, var: Kan hun blive et civiliseret menneske, eller vil apachernes vilde og amoralske tilstand præge hende altid? Eller som nogle sagde: ”Man kan tage en indianer ud af det vilde, men man kan aldrig tage det vilde ud af en indianer.”

Hvad Apache May angår, kom der aldrig noget svar på disse spørgsmål. En iskold vinterdag i 1900 var der tændt et bål i gården for at koge noget vand. Apache May kom for tæt på bålet, og der gik ild i hendes tøj, så hun fik store brandsår.

Fordi Slaughter var sheriff havde han noget så usædvanligt i 1900 som en telefon. Han ringede til lægen i Bisbee, der vejledte dem over telefonen, hvorefter han begav sig på vej. Køreturen på de 65 kilometer tog 8 timer, og da var det for sent. Apache May døde den følgende dag i en alder af 4 år.

Efter sigende blev John Slaughter aldrig sig selv igen efter den tragedie.

Poker

Til billedet af John Slaughter hører også, at han var en dygtig pokerspiller blandt andet, fordi han var god til at bluffe. Når han spillede på Gadsden Hotel i Douglas, kunne det vare helt op til 24 timer.

Men han tålte ikke, at nogen prøvede på at snyde. I 1876, inden han kom til Arizona, havde en mand spillet med mærkede kort. Da snyderen skulle til at indkassere spillets største gevinst, pegede Slaughter på ham med sin revolver og tog sit tab tilbage, hvorefter han gik ud, satte sig op på hesten og red hjem. Manden fulgte efter. I nærheden af ranchen bad han en af Slaughters mænd om at hente ham, for han ville gerne tale med ham. Da Slaughter var indenfor rækkevide, løftede manden sit gevær og sigtede, men Slaughter skød først, og manden faldt døende til jorden. Hans sidste ord var en form for syndsbekendelse: ”Jeg burde egentlig være dræbt for over tyve år siden.”

Slaughter blev herefter fængslet og anklaget for drab, men klarede frisag med henvisning til, at der var tale om selvforsvar.

Pancho Villa

Den mexikanske oprørsleder Pancho Villa anførte med stort held en opørshær mod Porfirio Diaz’ diktatur. I 1915 led han dog et afgørende nederlag ved Agua Prieto ikke langt fra John Slaughters ranch. Efter slaget trak Pancho Villa sig væk fra slagmarken og begyndte at slagte John Slaughters kvæg for at skaffe mad til sine trætte soldater. John Slaughter, der på det tidspunkt var midt i 70’erne, spændte sin revolver og red ene mand hen for at konfrontere Pancho Villa. Da han kom tilbage til ranchen havde en pose med 20 dollarmønter i guld i lommen.

Hvad han har sagt, og hvordan han har ageret, vides ikke, men det var en kendt sag, at når han så på nogen med sit gennemborende blik og bad om noget, så gjorde man, som der blev sagt.

Slaughter Ranch

Ranchen, der senere har fået navneændring til Slaughter Ranch, er museum i dag. Her fortælles John Slaughters livshistorie i autentiske omgivelser, ligesom man får et levende indtryk af tilværelsen på en ranch i årene omkring århundredskiftet.

www.slaughterranch.com