Lima

Lima
Perus fascinerende hovedstad

Lima er både en gammel, en meget gammel og en moderne by. Da spanierne ankom og grundlagde deres nye emperiehovedstad lige efter 1530, var det allerede en ældgammel by, der havde været beboet i mere end 1000 år.

Men det er også en meget moderne by, som har alt, hvad man kan forvente af en moderne by.

Plaza de Armas

Da den spanske erobrer Francisco Pizarro valgte Lima som hovedstad, var den allerede en ældgammel by. Hjertet i den by, han grundlagde, var Plaza de Armas. Jordskælv har adskillige gange lagt den oprindelige by øde, hvorfor alle markante bygninger på pladsen enten er af nyere dato eller genopbygget.

Præsidentpaladset

Bygningen er opført så sent som 1937 og fungerer som bolig for Perus præsident.

Hver dag klokken 12 er der vagtskifte. Det indledes med et militærorkester, der nærmest giver en koncert.

Det slutter med, at en danserinde kommer ind og deltager.

Til allersidst marcherer soldaterne rundt i centrum.

Domkirken

Domkirken, La Catedral de Lima, ligger på det sted, Francisco Pizarro udpegede til den. Den var oprindelig en barok bygning. Men sidst i 1700-tallet blev kirkens barokke udsmykning erstattet af en neoklassicistisk.

Langs skibet er der en lang række kapeller. Det første – til højre for indgangen – er til ære for Perus erobrer Francisco Pizarro. Væggen overfor indgangen viser en scene fra erobringen.

I en montre ligger Pizarros benrad.

Kapellerne langs skibets begge sider har altre og altertavler udført af de fineste kunstnere i mange forskellige stilarter.

Koret er fornemt udført af Pedro de Noguera i begyndelsen af 1600-tallet.

I krypten findes adskillige begravelser blandt andet af biskopper helt op til de seneste årtier. Et sted er der samlet en række barnebegravelser, og et andet sted findes en samling af hjerneskaller.

Domkirkemuseet

I kirkens sakristi er der indettet et museum, der viser malerier og andre kirkelige genstande som en julekrybbe.

Koralbøger

Koralbøgerne i domkirkemuseet er i stort format, så hele koret kunne se i den samme bog. Børn, der sang sopranstemmer, sad forrest, mens mændene stod bagerst. Bøgerne er fra det 16. århundrede og indeholder gregoriansk kirkesang til hele kirkeåret og særlige festdage.

Ærkebiskoppens palæ

Palacio Arzobispal er opført i 1924 i kolonistil i tilknytning til domkirken.

Balkonerne er fornemt udført i maurisk stil.

Bygningen er åben for publikum.

På første sal findes lokaler beregnet til repræsentative formål, ligesom der findes ete kapel.

Merced kirken

På det sted, hvor Iglesia de la Merced nu ligger, blev den første latinske messe i Lima afholdt i 1534.

Facaden er udført i churrigueresque-stil (en stilart fra den spanske barok stil med rig dekorering).

Kirken blev oprindelig bygget i 1541, men er ombygget mange gange. Den nuværende kirke stammer fra det 18. århundrede.

Inde i kirken findes mere end en snes fornemt udførte sidealtre.

Plaza San Martín

José de San Martín, 1778-1850, er en nationalhelt fra Perus løsrivelse fra Spanien. Han spillede en tilsvarende rolle for Chile og Argentina.

Midt på Plaza San Martín findes en rytterstatue af ham. På statuens fundament findes en Madre Patria, ”Moder Fædreland”. På hovedet af hende ses tydeligt en lama. Dette er en misforståelse fra kunstnerens side. Han var blevet bedt om at give hende en flammekrone. Misforståelsen opstod, for det spanske ord llama både kan betyde lama og flamme.

Gran Hotel Bolívar

På Plaza San Martín ligger Gran Hotel Bolívar med den imponerende kuppel. Her har adskillige berømtheder overnattet. John Wayne er en af dem.

Parque de la Muralla

Parken har sit navn, fordi der findes rester af den bymur, der en gang omgav Lima. Der foregår diverse former for underholdning i parken.

Miraflores

Miraflores er en velstående bydel.

Udover et bredt udvalg af restauranter har den blandt et rigt natteliv og avancerede boghandler.

Bydelen ligger ved stranden med rige bademuligheder.

Bjørnen Paddington

Fra 1958 udgav den engelske forfatter Michael Bond en lang række børnebøger om Bjørnen Paddington, der kom fra det mørkeste Peru og blev samlet op af familien Brown på Paddington Station i London. Bjørnen bar en seddel, hvorpå der stod: ”Vær venlig at tage jer af denne bjørn.”

Skulpturen, der står på en legeplads på klipperne ved stranden i Miraflores, er skænket af den britiske ambassade i Lima i 2015.

Parque del Amor

I en smuk park på klipperne over stranden findes en overdimensioneret skulptur, der forestiller et par, der kysser hinanden.

Lima har også nogle fornemme museer, der omhandler Perus rige fortid, hvor mange kulturer har afløst hinanden.

Se også  Peru - civilisationens vugge