Peru – civilisationens vugge

Peru – civilisationens vugge

Billedserie om Perus gamle kulturer.

Når talen falder på Perus gamle kultur, tænker de fleste på inkaerne. Men inkakulturen var kun den sidste store kultur, inden spanierne erobrede Peru. Og inkariget bestod kun i cirka 100 år. En lang række kulturer afløste hinanden.

Den ældste tid kaldes for stenalderen. Omkring 1200 f.Kr. dukker de første keramikting op. De efterfølgende kulturer er især kendte for deres keramik og tekstiler, som dels er velbevaret og findes i stort tal, og dels når en imponerende kvalitet.

Fordi Peru ligger i troperne, kunne man forvente, at landet var præget af frodig vegetation og ekstrem varme. Men Andesbjergene og den kolde havstrøm udfor kysten giver mange forskellige klimatiske og geografiske forhold.

Kystlandet er ørken, som krydses af frugtbare dale. Her findes den tidligste bosættelse.

Den kolde Humboldtstrøm, der kommer fra sydpolarlandet, følger hele kysten. Den er rig på plankton. Når vandet varmes op af solen, stiger plankton op i overfladen. Det skaber grundlag for en næringsrigdom for fisk og fugle, der gør det til verdens mest frugtbare hav.

Cirka hvert tyvende år vender El Niño op og ned på dette mønster, så der kommer voldsom regn i ørkenlandet og tørke i bjergene.

Vandløbene i Andesbjergene løber enten ud i Stillehavet eller finder vej til Amazonasbassinet. Dalene bruges til landbrug, og de dramatiske højdeforskelle betyder, at der kan dyrkes mange forskellige slags afgrøder. Højlandet er også rigt på mineraler.

I antikken var skovene i Amazonbassinet kun sparsomt beboet, og befolkningen havde kun lejlighedsvis kontakt med handelsfolk fra højlandet.

Denne blog handler om de kulturer, der gik forud for inkaerne.

Billederne i denne serie er med en enkelt undtagelse fra de to Lima-museer: Museo Larco og Fundación Museo Amano.

Tidlige kulturer

Amerikas første indbyggere indvandrede under istiden for 40.000 år siden fra Sibirien over Beringstrædet. Senere indvandringer er kommet fra Asien via Stillehavet.

Den ældste periode frem til omkring 1200 f.Kr. er stenalder. Her anvendte man primitive stenredskaber, mens keramik var ukendt.

Omkring 1200 f.Kr. dukker de første keramikting op. Chavín-kulturen er den første store kultur, som havde sin blomstringstid 850-300 f.Kr.

Stenrelieffet stammer fra denne kultur. Det viser en menneskeskikkelse med vinger på ryggen.

Moche kulturen

Moche kulturen opstod i kystlandet i det nordlige Peru nær storbyen Trujillo. Den havde sin blomstringstid fra 200 f.Kr. til 800 e.kr.

Keramikken er avanceret. Menneskefremstillingen er fremragende.

Et kar formet som en fisk. Det har sikkert været til rituelt brug.

Keramikken er så rigt illustreret, at det giver et levende billede af samfundet. Denne krukke viser en offerceremoni, hvor et kar fremvises. Det indeholder blod af de slagne fjender og skal ofres til Moche-guderne.

Hovedbeklædninger lavet af guld eller guldlegeringer (guld, sølv og kobber) til de vigtigste standspersoner i Moche samfundet. Motiverne viser kattedyrsansigter eller menneskeansigter med kattedyrstræk som for eksempel tænder. Der ses også en drage, der minder om en slange. Det er en visuel fremstilling af den overnaturlige magt, bærerne af hovedbeklædningerne besad.

Øresmykker beregnet til Mochesamfundets magthavere.

Erotiske figurer

Der findes så mange erotiske figurer, at Museo Larco har lavet en hel afdeling til dem.

Baggrunden for erotikken som tema er et verdenssyn, hvor dualisme spiller en afgørende rolle. Det gælder forhold som lys og mørke, sol og måne – og så mand og kvinde.

Moche kulturens fald

De vigtigste erhverv i Moche var landbrug og fiskeri. De havde bygget avancerede vandingsanlæg med kanaler og akvædukter. Omkring 600 e.Kr. skabte El Niño store ødelæggelser på vandingssystemerne og forstyrrelser i fiskeriet. De verdslige og religiøse myndigheder krævede menneskelige ofre for at mildne gudernes vrede. Men det viste sig at være nytteløst.

Man søgte en ny åndelig og politisk orientering. Det faldt tilfældigvis sammen med Huarikulturens ekspansion sydfra.

Mellem 800 og 1100 modtog det nordlige Peru stærk kulturelle indflydelse fra syd. Denne periode kaldes derfor fusionsperioden.

Parascas-Nasca

Denne kultur, der er hjemmehørende i det sydlige ørken-kystland, er samtidig med Moche. Der er ingen store bygningsværker som i nord. Der har snarere været tale om et samfund bestående af løst sammenhængende strukturer. Man har været meget optaget af livet efter døden, hvorfor begravelsesskikkene påkalder sig særlig opmærksomhed.

Deres kulturelle højdepunkt er tekstiler. Der er bevaret store mængder, som har haft de allerbedste betingelser for bevaring i det tørre klima. Tekstilerne blev brugt som ligklædning som denne tunica og til indpakning af de balsamerede lig.

Lambayeque

Lambayeque, 800-1300, opstod efter Moches fald. Den blev dog senere opslugt af Chimú.

Herunder: ceremonielle kar udført i en legering af guld, sølv og kobber og en af sølv.

Huari

Huari (eller Wari) er det første Andesimperium, 700-900. Det opstod i det sydlige højland omkring byen Ayacucho. De havde den nødvendige religiøse prestige til at erobre store territorier. Huari byggede byer af sten og etablerede nogle af de første netværk af veje.

Huari producerede noget af det fineste tekstil i hele verden. Det gælder både væveteknik, mønstre og anvendelsen af farver. Der er anvendt op til 150 forskellige farver.

Deres mønstre blev efterlignet over hele det antikke Peru.

De var i stand til at væve så tæt, at vævningen lignede en malet overflade. Der findes eksempler på vævninger med 88 til 112 tråde per kvadratcentimeter. Det forudsætter en trådtykkelse på cirka 0,1 millimeter.

Chimú

Chimú, 1000-1470, er et imperie. Hovedstaden var Chan Chan lige udenfor Trujillo i det nordlige Peru (billedet herover). I det 15. århundrede blev Chimúriget underlagt af inkaerne, men fik lov at beholde mange særtræk. Sådan var det også, da spanierne kom. Derfor er Chimú bedre kendt end de foregående riger.

Fornemme folk var klædt i en tunica – eller unku.

Herskerne blev fremstillet på lertøj fra perioden.

Museo Larco

Motiv fra haven.