December 2015
1. december
Vi tog en ekstra dag på campingpladsen. Om formiddagen skypede vi med børnene, og om eftermiddagen arbejdede vi på hjemmesiden.
Der bor en del gamle mennesker her. Vores naboer er 79. De ruller solsejlet ud i regnvejr, så kan de sidde i deres stole og ryge cigaretter. Jeg talte også med en mand, der fortalte, at han var 88 og havde boet på campingpladsen i 35 år. Jeg tror, de nyder, at der er liv omkring dem.
USA
Washington
2. december
Vores første grænsepassage. I dag er vi kørt ind i USA. Det foregik stille og roligt. Vi fik lov at blive i landet til den 29. februar, så det kan ikke være bedre. Dog konfiskerede de vores tomater og et lille stykke udmærket spegepølse. Begge dele var canadiske produkter, som uvist af hvilken grund ikke må komme ind i USA.
Vi overnattede på parkeringspladsen foran et supermarked i byen Marysville lidt nord for Seattle. Vi holdt så tæt på, at vi kunne bruge deres internet. Ellers var det en stille og rolig nat, selvom det er lidt specielt at lægge sig til at sove på et offentligt sted som en parkeringsplads.
3. december
Det er sjovt at lægge mærke til, at nogle løvtræer endnu ikke har tabt alle bladene endnu. Vi er trods alt kommet ind i december. Vejret er gråt og regnfuldt, men dagtemperaturerne ligger på omkring 10 grader. Det er normalt for årstiden, og det er sjældent frostvejr. ”Kommer der bare et par centimeter sne, går befolkningen her helt i panik,” som en lokal sagde.
Vi startede dagen tidligt og kørte sydpå på motorvejen, Interstate 5. Trafikken var tæt og forløb meget langsomt, indtil vi havde passeret Seattle. Efter byen Olympia drejede vi fra. Her begynder nemlig highway 101, som følger Stillehavskysten hele vejen ned til Mexico.
Det første stykke vej går nordpå og var en meget smuk strækning. Vi fandt en campingplads til en rimelig pris. Det viser sig, at der mange interessante ting at se i dette område, så vi tager det stille og roligt de næste dage – i sneglefart.
4. december
Et kig på vejrmeldingen afgjorde dagens aktiviteter. I dag overvejende tørt og klart. De næste dage regn, regn og mere regn. Altså udendørs. Vi tog til Hoh regnskoven, selvom der var temmelig langt. En lang del af turen gik langs en sø, og der var meget smukt med dis, der drev hen over fjeldsiderne og til tider gennemlyst af solen. I regnskoven regnede det selvfølgelig, som man kunne forvente, men dog ikke mere end at vi fik et godt indtryk af skovens særegne skønhed.
Se blogindlægget om den tempererede regnskov og det tilhørende billedgalleri om regnskoven.
I mørke kørte vi tilbage til Port Angeles, hvorfra man kan tage færge til det nærliggende Vancouver Island.
Byen fik sit navn af den spanske opdagelsesrejsende Don Francisco de Eliza, der kom forbi i 1791. Egentlig gav han den navnet ”Puerto de Nuestra Senora de los Angeles”. Strædet mellem Port Angeles og Vancouver Island har også et spansk navn: Juan de Fuca. Men hovedgaden gennem byen hedder Lauridsen Boulevard og en sidegade med navnet Hansen Road.
Overnatning på en parkeringsplads foran et Subway supermarked.
5. december 2015
Vi kørte tilbage til Sequim og besøgte et kunstgalleri for lokal indianerkunst. Det var intet mindre end fremragende. Det var fristende at købe nogle ting med hjem, men for det første har vil lige ryddet godt og grundigt op i Børglum præstegård for at få vores ting til at fylde væsentligt mindre, og for det andet har vi lige brugt mange penge på at udstyre camperen. Så nej, det blev ikke til noget, selvom der var de fineste flettede hatte og elegante fremstillinger af dyr.
Og ganske rigtigt satte det lovede vejrskifte ind. Det blæste op med hårde vindstød, og lidt efter begyndte det at regne. Vi blev enige om at udnytte regnvejret til at køre den længere tur ud til Olympiahalvøens nordvesthjørne, som også er det kontinentale USA’s nordvestligste punkt. Målet med at komme derud var at se et museum om Makahindianerne.
Før bygrænsen stod der et skilt, som fortalte, at her begynder indianerreservatet, og inden for reservatet var det ikke tilladt at campere ”vildt”. Så vi overnattede på rastepladsen ved skiltet, mens vindstødene sled i camperen i nattens løb, så man tænkte, om den nu også blev stående. Det gjorde den.
6. december 2015
Makahmuseet var den lange tur værd. En af deres byer, Ozette, blev for omkring 500 år siden begravet ved et mudderskred og først fundet igen i 1970.
Regnen tog fat ved middagstid. Vi blev enige om at køre videre og nåede frem til Forks, hvor vi overnattede på en parkeringsplads foran et indkøbscenter efter den sædvanlige – havde jeg nær sagt – jagt på rent vand og et sted, hvor vi kunne komme af med vores spildevand.
7. december 2015
Regn. Vi blev enige om, at Washington må vente til en anden gang. Udendørs aktiviteter er helt udelukket i det regnvejr, så det blev en rigtig køredag. Til aften nåede vi Colombiafloden, der er væsentligt bredere end de fleste danske fjorde. Efter at have passeret den imponerende bro var vi nu i Oregon.
Oregon
8. december 2015
Regn igen hele dagen og hele natten. Ikke småregn. Ikke byger. Heldagsregn med vand, så man bliver gennemblødt på et øjeblik.
Vi er i Astoria. Husene skulle ligge så spektakulært på højdedragene, at de er yndede kulisser i mange Hollywoodfilm, har jeg læst. Vi har bare ikke set noget på grund af vejret. Det var en af de dage, hvor både det ene og det andet drillede. Det kort, jeg med stor tålmodighed havde downloadet om morgenen på en kafe med sløvt internet, kunne jeg ikke installere efterfølgende. Vi skulle have vasket tøj og ville for en gangs skyld finde en campingplads med både vaskemaskine og internet. Med stort besvær fandt vi endelig en. Men den havde hverken vaskeri eller net. Til gengæld mødte Ranveg en mand, der kunne fortælle, at der lå et møntvaskeri i nærheden, og inde i den nærliggende lille by, Hammond, er der et bibliotek med gratis internet. ”Min kone bruger begge dele,” sagde han. Og sådan viste det sig, at tingene ordnede sig på bedste vis. Tøjet blev vasket, kortet installeret, og vi fandt også et sted, vi kan tømme vores fulde spildevandstank i morgen. Og camperen – den parkerede vi for natten lige foran det lille hyggelige bibliotek, som ses på billedet nedenfor.
9. december 2015
Der var stille om morgenen. Ikke kun fordi vi var i en lille by, men nok så meget, fordi der ikke var den uendelige trommen af regn på taget. Hvor befriende, selvom vi fra vejrmeldingen vidste, at det kun var en stakket frist. Vi kørte ud til kysten til en by, der hedder Cannon Beach. Den ligner på mange måder Løkken både hvad størrelse og turisme angår. På grund af den gode strand og de spektakulære klipper lidt ude i vandet, er det et yndet feriemål, ligesom mange pensionister fra millionbyen Portland flytter derud permanent. Jeg gik en dejlig tur på stranden, og da det mørknede, var der mange sorte vinduer – ligesom i Løkken.
Den berømteste klipper hedder Haystack Rock, fordi den har form som en høstak – 72 m høj. To mindre klipper fritstående klipper står lige syd for. De hedder Nålene.
Imens jeg var på stranden, gik Ranveg ind på biblioteket og hyggede sig med ”bibliotekaren”, som var en sprællevende dame på 81. Hun var fritidsmedarbejder og fortalte bl.a., at uden fritidsmedarbejdere ville der slet ikke være økonomi til at drive bibliotekerne.
Vi fandt en parkeringsplads i byen og havde en rolig nat – bortset fra blæsten.
10. december 2015
Ved 7-tiden om morgenen sad vi ved morgenmaden - heldigvis, da det bankede på døren. ”Hvad er nu det?” sagde vi i munden på hinanden. Nogle dage før havde det også banket på døren. Det var en ældre dame, der ville vide, om vi solgte juletræer. Men denne gang var det en politimand, der meget venligt, men også bestemt forklarede, at det ikke var tilladt at overnatte på parkeringspladser inden for bygrænsen. Han var endda så imødekommende, at han fortalte, at han havde set os midt om natten, men at han ikke ville vække os. Jeg måtte låne ham mit pas, som han tog med ind i politibilen, og hvad han noterede, har jeg ingen anelse om. Det er dog ikke straffeloven, men en lokal vedtægt, vi har overtrådt.
Det gode vejr fra i går var forbi. Det var udelukket at udforske stedets herligheder nærmere. Vi fulgte kystvejen sydpå. Et sted var der omkørsel på grund af oversvømmelse. Vi tog et par billeder og kørte videre. Men ikke ret langt. Så var vejen totalt spærret – og uden omkørsel.
Så langt som vi har kørt indtil nu ad kystvejen, er det desværre begrænset, hvad vi har set af alle de mange herligheder, der er undervejs. Vejret har simpelt hen hindret os i det. Derfor besluttede vi, at nu kunne det være nok. Nu vil vi sydpå, til vi får bedre vejr. Så vi kørte ind i landet til Portland og kørte på motorvej I-5 mod syd og overnattede i Albany.
Et sted undervejs stod der et skilt i siden af vejen, som fortalte, at vi nu passerede den 45. breddegrad, og dermed er der lige langt til nordpolen og ækvator.
11. december 2015
Køredag på motorvejen. Faktisk ikke så slemt, som man skulle tro. Trafikken sparsom og langt mellem byerne. Landskabet var afvekslende fra fladt sletteland til højland. Og regnen, den silede ned hele dagen, så bil og camper igen er pæn hvide. Overnatning i Medford.
Californien
12. december 2015
Om morgenen var det temmelig koldt i camperen. De nye batterier er løbet tør for strøm. Vi havde haft en mistanke om, at camperens batterier ikke blev ladet under kørslen. Og det var altså sandt. Vi fandt en camperforhandler, og selvom det var lørdag, undersøgte de sagen og fandt ud af, at det var et problem på bilen. Men det kunne de ikke løse. Til gengæld fik vi lov at oplade batterierne fra en stikkontakt hos dem. De var utroligt hjælpsomme og ringede til to Fordforhandlere, men de havde ingen ledige folk på sådan en lørdag.
”Mit bedste bud er, at I kører hen til Ford, som er lige rundt om hjørnet, og siger til dem med tårer i øjnene, at I fryser, fordi I ikke har strøm, så skal de nok hjælpe jer!”
Som sagt så gjort. Men tårer hjalp ikke. Camperforhandleren havde dog givet os lov til at komme tilbage og hente strøm i lige så mange timer, som det var nødvendigt for at lade batterierne op.
Nu var det hen på dagen, så turen blev ikke så lang. Interstate I-5 gik over bjergene med en fjeldovergang i 1300 meters højde med et snedækket landskab. Kort efter var vi i Californien. Overnatning hos Walmart i Yreka.
13. december 2015
Lang køredag. Fra Yreka til Sacramento. Det begyndte med 1 grads varme – eller kulde i Yreka, der ligger over 800 m.o.h. Den regn, vi fik – og det var ikke lidt, faldt som sne lidt højre oppe. Lidt uden for byen gik det opad igen. Igen op til et rigtigt snelandskab i let sne og is på kørebanen. Det var søndag, og trafikken var sparsom, så det gik trods alt let. Efter nogle timer var vi ned i lavlandet. Temperaturen var nu over ti grader, og det var tydeligt på plantevæksten, at vi nu havde forladt den tempererede klimazone og var kommet ind i den subtropiske med palmer og agaver og mange andre planter, vi ikke kender i Norden. Det bedste ved det var dog opklaringen. Regnen holdt op stort set for første gang i 14 dage. Vi så solen.
På grund af problemet med opladning af camperens batterier, valgte vi at overnatte på en campingplads i Sacramento. Det var dyrt. 48 dollars. Men nu har vi trods alt strøm til et par dage.
Vi havde set frem til en ordentlig internetforbindelse på campingpladsen, men den var desværre ubrugelig.
14. december 2015
Batterierne blev næsten helt opladet. Der skal mere end en nat til med strøm fra el nettet!
Vi lavede først nogle nødvendige indkøb. Dernæst kørte vi hen til en Fordforhandler for at få dem til ordne vores ladeproblem. ”I overmorgen har vi tid,” lød svaret fra servicemedarbejderen. Men han var imødekommende, som vi har erfaret det så tit hos amerikanerne. Han ringede til en kollega, som kan tage os i morgen tidlig.
Vi fandt adressen og fik lov at overnatte på parkeringspladsen foran værkstedet, og der var der overraskende nok en velfungerende internetforbindelse.
15. december 2015
Det var en generator, der skulle udskiftes. En dyr ting. Men heldigvis er garantien på bilen ikke udløbet endnu. Det gør den, når vi har kørt 1800 km mere, så det var tæt på. Puh-ha. Nu skulle den lade camperens batterier op, når vi kører, så vi ikke løber tør for strøm eller behøver at tage en campingplads.
Selvom vi mødte før klokken 8 om morgenen, var bilen ikke klar før til middag. Vi måtte bagefter ud at finde et camperværksted, der kunne ordne en hætte over en udluftningskanal på taget. Forklaring: jeg kørte på en gren i går. Så nu har jeg lært på den hårde måde, at køretøjet altså er meget højt. Hætten kostede 28 dollars, og de monterede den uden beregning. Fint.
Teknikeren og salgsassistenten havde en indbyrdes samtale om vores camper. Den ene sagde: ”Har du set, der er to solpaneler?” Den anden svarede: ”Yes, it’s sweet!”
Men så nåede vi ikke mere. Det tager lang tid at finde rundt, og trafikken er massiv – overalt i byerne. Vi fandt en parkeringsplads ved Safeway. ”Jeg kan ikke sige, at I må holde der i nat, men jeg kan heller ikke sige, at I ikke må. Det værste, der kan ske, er, at I får en bøde,” sagde damen i kundeservice, da vi spurgte.
”Vi tager chancen,” sagde vi til hinanden, da vi gik udenfor.
16. december 2015
Klokken halv et om natten bankede det på døren. Det var en sikkerhedsmand, der sagde, at vi ikke måtte overnatte der. Men på den anden side af vejen er der en anden parkeringsplads, og der måtte vi godt holde.
Så vi måtte i tøjet og flytte bilen.
Vi kørte sydpå ad I-5 gennem Central Valley og overnattede i byen Los Banos hos Walmart.
17. december 2015
Videre sydpå. I dag kørte vi på et stykke af I-5, som vi kunne genkende fra den gang, da vi var her i 2007. På begge sider af vejen er der endeløse frugtplantager, som strækker sig over adskillige hundrede kilometer. Uden kunstvanding kan intet gro. Området er halvørken. Der foregår en politisk kamp om vandet, som der er mangel på især nu efter fire års tørke, og grundvandet er ved at være opbrugt. Nogle kræfter vil have landbruget til at reducere sit vandforbrug. Landbruget svarer igen på skilte flere steder langs vejen med ordlyden: ”Growing food is not wasting water.” Andre skilte henviste til beskæftigelsen. Ja, enhver god sag har altid mindst to sider.
Central Valley er en meget bred dal, der går nord-syd. Både på østsiden og vestsiden er den afgrænset af bjergkæder. I bunden er der fladt som de fladeste steder i Danmark.
Efter et par hundrede kilometer mod syd drejede vi fra mod vest for at komme ud til kysten. Nu kom vi op i den lave bjergkæde i et goldt halvørkenlandskab, hvor intet blev avlet. Senere gik vejen gennem et vinområde med den ene vingård efter den anden – med kunstvandingsanlæg. Efterhånden kom der mere naturlig vegetation, og til sidst kørte vi i et grønt bjerglandskab, indtil vi fra højderne kunne se havet i det fjerne.
Vi har nydt solskinnet, som vi jo slet ikke er vant til. Solen skinner fra en skyfri himmel, og den står højt på himlen, så man slet ikke skulle tro, at der kun er nogle få dage til jul. Men det er koldt. Tæt på frysepunktet om natten. Men her ude ved havet er temperaturerne højere: 15 grader om dagen.
Turistbyerne her ved kysten minder om Løkken på den måde, at alle steder, hvor man kunne parkere for natten, er der plantet et forbudsskilt. Altså måtte vi ind på en campingplads. Heldigvis en i en naturpark, hvor omgivelserne er rigtig fine, og det dufter frisk og godt fra vegetationen.
18. december 2015
Hearst Castle er en af Californiens største seværdigheder. William Hearst ejede i første halvdel et medieimperium, der gjorde ham styrtende rig. Han byggede et slot i højderne ved stillehavskysten midt imellem San Francisco og Los Angeles og udsmykkede det med antikke og historiske kunstværker fra Europa, men også fra Asien. I spisesalen var der dækket op med det fineste porcelæn, men der manglede selvfølgelig ikke en flaske ketchup. Det var meget amerikansk, men også charmerende.
19. december 2015
Vi havde fundet en campingplads med god internetforbindelse, for vi havde en aftale med begge børnene om at skype klokken 8 om morgenen, som er klokken 17 i Danmark. Årsag: Niels’ fødselsdag. Det var dejligt at tale med dem og høre, at det går dem godt.
Det var regnvejr helt indtil middag. Da vi senere var inde i byen, kunne vi fornemme, at det var et stort samtaleemne tørken taget i betragtning. Helt personligt har vi dog fået regnvejr nok.
Senere fejrede vi dagen ved at spise på en italiensk restaurant.
19. december 2015
Dagen før havde vi fundet en campingplads med god internetforbindelse, for vi havde en aftale med begge børnene om at skype klokken 8 om morgenen, som er klokken 17 i Danmark. Årsag: Niels’ fødselsdag. Det var dejligt at tale med dem og høre, at det går dem godt.
Det var regnvejr helt indtil middag. Da vi senere var inde i byen, kunne vi fornemme, at det var et stort samtaleemne tørken taget i betragtning. Helt personligt har vi dog fået regnvejr nok.
Senere fejrede vi dagen ved at spise på en italiensk restaurant. Desværre skulle jeg køre, så rødvinen måtte vente til senere på aftenen. Uheldigvis var det ikke rødvin, vi havde købt, men flaske og etikette lignede. Det var en sød, skummende, rød væske. To flasker havde vi endda. Så, ja, det glas rødvin må vente til en anden aften.
20. december 2015
Vi blev på campingpladsen i Morro Bay, så længe vi måtte – dvs. til middag. For nogen tid siden havde vi købt en lille støvsuger med batteri, som skulle oplades fra el nettet i 6 timer. Så camperen blev støvsuget, spejle blev pudset osv. Hvor blev den flot. Vi skulle også lave research på internettet med henblik på de kommende dage.
Inden vi forlod byen, måtte vi lige købe ind – og bytte den uåbnede flaske med rød væske. I supermarkedet fik vi to vidunderlige samtaler med helt tilfældige kunder. Vi skulle bruge gær. Det hedder yeast på engelsk. Jeg stod med glasset i hånden og spurgte en anden kunde om, hvordan det ord skulle udtales, og pludselig blev det til en lang dejlig samtale. Et par minutter senere skete noget lignende ved kassekøen. En dame med en indkøbsvogn foran os vendte sig om og sagde helt umotiveret: ”Nu er spørgsmålet bare, hvad jeg har glemt til højtiden.” Det kunne vi ikke svare på, men det blev alligevel til en samtale. Vi har faktisk oplevet mange gange, at folk gerne vil snakke. Og når de hører om vores tur, vil begejstringen ingen ende tage.
Da alt var klart, kørte vi videre ad hovedvej 1, som følger kysten. Det vil sige, her drejer den ind i landet, og vi kørte gennem et frugtbart landbrugsland, hvor der blev avlet grønsager på kæmpe arealer.
Målet var Solvang. Men da afstandene er store, må vi vente med at se på byen til i morgen. Vi kørte igennem, gjorde holdt udenfor biblioteket for at ordne noget på nettet, og fortsatte så ud til en primitiv campingplads i et naturreservat. Pladsen hedder Paradise Campground, og adressen er Paradise Road. Hvor skønt der er, kan jeg ikke sige før i morgen. Det var næsten mørkt, da vi ankom, men luften er frisk, ja, lige akkurat: paradisisk.
21. december 2015
Solvang.
Alle danskere kender Solvang som et glansbillede af Danmark. Det er et lille stykke Danmark, men også rendyrket Amerika. I udkanten af byen ligger en spansk missionsstation fra 1700-tallet, og lidt længere væk ligger et indianerreservat. Det er en kæmpe turistattraktion. Den lille by med godt 5000 indbyggere tiltrækker 1,2 mill. turister om året, fik vi at vide.
Her er en vindmølle, bindingsværkshuse, hvor bindingsværket enten er formet i den beton, huset er bygget af, eller malet på facaden. Her er en model af Den lille Havfrue og Rundetårn og meget andet. En af hovedgaderne hedder Atterdag Road og en anden simpelt hen Copenhagen. Man kan købe æbleskiver, og der er en dansk bager. Museet hedder Elverhøj Museum – med dansk ø.
Museet var lukket, men da vi havde gået længe og kigget på nogle sten med navne på folk fra byen, gik døren op, og lederen spurgte, om vi ville ind og se. Hun fortalte bl.a., at der ikke er så mange dansktalende tilbage. De fleste er på plejehjemmet.
Så gik vi op på plejehjemmet. Den første, vi mødte, var en medarbejder, som syntes ideen var rigtig god, og i løbet af kort tid havde han arrangeret et møde med tre danskere. De fortalte deres historie, og vi fik lov at videofilme dem. En af dem var kommet til USA i 1947 og en anden i 1954. De var begge over 90 og utroligt levende. Senere kom en mand, der udvandrede i 1978. Det blev en god eftermiddag med gode historier.
Vi var også en tur inde i kirken, der er opført i 1928 og tegnet ud fra et fotografi af en dansk landsbykirke. Som noget meget dansk havde den et kirkeskib og en kopi af Thorvaldsens Kristus på alterbordet. Men vi fik at vide, at der kun bliver holdt én gudstjeneste på dansk om året, en julegudstjeneste den 23. december. Det er den danske præst fra Los Angeles, der holder den, for menighedens egen præst taler ikke dansk.
Og vejret? Det regnede det meste af dagen. For os var regnvejret med til at understrege den særlige danske stemning i byen. For de lokale var regnen særdeles velkommen på grund af tørken.
Og campingpladsen. Om den er paradisisk? Jeg ved det stadig ikke, for det var mørkt, da vi kom tilbage. Men duften af skoven efter regnen er helt vidunderlig.
22. december 2015
Næste morgen regnede det også. Vi fik tømt spildevandstanke og fyldt vandtanken. Dernæst kørte vi tilbage til Solvang, hvor vi satte os ind på biblioteket med vores computere for at bruge deres internet. På en disk lå der nogle breve fra den lokale kommune, og jeg kunne se, at der var billede af Den lille Havfrue i brevhovedet.
Efter biblioteksbesøget klarede det op, og vi gik en tur i byen, hvor vi kunne købe ind i et dansk bageri, købe frisklavede æbleskiver eller ”Ingeborgs chokolade”.
Ca. 100 m fra turistgaderne lå en spansk missionsstation, der blev grundlagt sidst i 1700-tallet, og lige uden for bygrænsen lå et indianerreservat. Det er kort sagt Amerika i en nøddeskal.
Til sidst kørte vi en dejlig tur over bjergene til Santa Barbara, hvor vi overnattede på en parkeringsplads.
23. december 2015
Vi besluttede os for at købe ind til juleaften fra morgenstunden nu, da vi holdt lige ved et supermarked. Vi kørte så mod Los Angeles. Det gik fint de to første timer og var meget smukt med udsigt over havet. Derefter blev trafikken så tæt, at vi kørte så langsomt, at speedometeret kun lige kunne registrere hastigheden. Sådan varede det ved i 6 timer, indtil vi trætte og udasede og i buldermørke fandt den campingplads, vi havde bedt gps’en om at finde. Men så var vi også kommet igennem L.A. og ud på den anden side.
24. december 2015
Juleaftensdag. Det forekommer uvirkeligt, at det er jul. Kun julepynten vidner om det. Men det er rigtigt.
Det var så vigtigt for os i går at nå frem til vores bestemmelsessted, fordi vi havde en aftale om at skype med vores børn klokken 8 om morgenen, hvilket er klokken 17 hjemme. Senere på dagen skypede vi med dem igen og hele familien. Det gav også julestemning her.
Oprindeligt havde vi planlagt at tage ind til den danske kirke i Yorba Linda (ved Los Angeles) til gudstjeneste juleaften, men udskød det til juledag. Det er en temmelig lang tur og passede ikke så godt med vores skypeaftaler og aftenmenuen.
Aftenmenuen blev rigtig vellykket. Det var langtidsstegt oksesteg med kogte bønner og ovnbagte søde kartofler med hvidløg. Dertil en god rødvin og som dessert en amerikansk julekage, som var købt færdig.
En juleaften at mindes!
25. december 2015
Juledag stod på gudstjeneste i den danske kirke i Sydcalifornien. Det var en rigtig god oplevelse. Se en udførlig beskrivelse her: Til dansk julegudstjeneste i Californien.
26. december 2015
En stille dag, hvor vi nød at holde fri. Vi lavede nogle praktiske ting med camperen og tog på indkøb.
27. december 2015
Vi holder juleferie og nyder at have nogle stille dage på campingpladsen. Jeg optog en video i to dele om camperen.
Campingpladsen ligger i San Jacinto-dalen. Den er helt flad i bunden og omkranses af bjerge til alle sider. Der er intensivt kvægbrug, og det mærkes på lugten, som er langt stærkere end ved et dansk kvægbrug. Det ser ud, som om gylletanke kun er noget, der findes i Danmark. Her får køernes gødning lov til at ligge på jorden i et tykt lag, og nogle steder har dyrene ikke andre muligheder end at ligge i det. Hjemme findes dybstrøelse, men her bliver der netop ikke strøet. Dyrene går ude hele året. Nogle steder er der opstillet et net til at give skygge for solen.
28. december 2015
Jeg gjorde første del af videoen om camperen færdig, men kunne ikke uploade den.
Campingpladserne tillader typisk ikke, at man bruger internettet til ret meget andet end at tjekke e-mail. Så det må vente.
Vi har nydt at have nogle dage, hvor vi ikke er på farten, og hvor vi ikke hver dag skal tage stilling til, hvor vi skal sove, hvor vi skal skaffe vand osv. Men nu skal vi snart videre.
29. december 2015
Da vi gik og gjorde klar til at køre videre, fik vi en lang snak med en mand, der boede i camperen ved siden af. Han var gået tidlig på pension og havde nu været fulltimer i 15 måneder. Og han nød det.
Målet for køreturen i dag var et casino lidt udenfor San Diego. Casino, fordi det er tilladt at overnatte på deres parkeringsplads.
Turen gik mest på moderat trafikerede motorveje, og den førte os gennem smukke landskaber badet i sollys.
30. december 2015
Vi tog ind i centrum og så Balboa. Det er et museumskompleks bestående af i alt 15 museer og et antal parker. Det var meget amerikansk forstået på den måde, at flere af bygningerne var opført i spansk stil fra 1600-tallet i anledning af en Californien-Panama udstillingen i 1915. Vi gik gennem Den spanske landsby, som husede et stort antal kunstnere indenfor forskellige genrer. Det var meget charmerende, men vi syntes dog ikke, niveauet overgik Børglumudstillingen.
Der var masser af liv i Balboa med gøglere og gadeunderholdning. Også her svingede niveauet. Der var både noget virkelig morsomt og noget plat.
Niveauet svingede endnu mere blandt de mange gademusikanter, hvor af nogle var så amatøragtige, at de burde være blevet hjemme og øve sig. Jeg mener, når man hverken kan synge eller spille rent, burde man ikke optræde med det. Og med tanke på, at vi i andre byer har oplevet gademusikanter på et højt professionelt niveau.
Om aftenen kørte vi tilbage til casinoet godt 30 kilometer fra centrum. Her er der stille og roligt og smukke omgivelser.
31. december 2015
Nytårsaftensdag. Det virkede som en almindelig hverdag. Det var det sådan set også for os. Vi fandt et sted, hvor vi kunne komme af med vores spildevand. Man rent vand! Der var kun en hane ved siden af kloakken, som alle bruger til at skylle kloakslangen med, så den sætter man ikke sin drikkevandsslange på. Pladsen lå ved en stor parkeringsplads, hvor folk kan sætte både i vandet. En yngre mand, der havde en form for opsyn, forstod dårligt nok, hvad vi mente: ”Der er det samme vand i den hane som i alle andre haner.” Jeg forklarede, hvad den bliver brugt til. Så gik der en prås op for ham: ”Kom med!” Vi gik hen til en gammel nedslidt camper på parkeringspladsen. ”Hun ved det sikkert,” sagde han. Da han bankede på, kom en ældre dame ud, som var meget hjælpsom og lugtede bl.a. stærkt af cigaretrøg. Hun forklarede, at hun brugte klorin, som hun sprøjtede på vandhanen, og lod det sidde et stykke tid. ”Jeg har aldrig haft problemer med det,” forsikrede hun. ”Men husk at tørre klorinet af, inden du sætter din slange på.” Så lærte vi noget noget nyt. Og vi fik lov at låne hendes klorin.
Hun kunne også fortælle, hvor vi kunne finde et møntvaskeri.
Et par unge mennesker stod udenfor vaskeriet og hyggede sig med en cigaret. De syntes camperen var meget flot. ”Den må have været dyr. Hvad har dit arbejde været?” ville pigen vide. Hun forestillede sig sikkert, at jeg har haft en karriere i finansbranchen. ”Jeg har været præst i mange år,” svarede jeg. ”Cool!” lød det.
Møntvaskeriet havde wifi, så jeg kunne gå på nettet og læse om dronningens nytårstale og prins Henriks pensionering. Takket være tidsforskellen kunne jeg læse det om eftermiddagen, mens det var over midnat hjemme. Men det var lidt uvirkeligt, at det var nytårsaften med 17 grader, strålende sol og dybblå himmel.
Inden vi kørte tilbage til ”vores” casino, købte vi ind til nytårsaften. Vi fik oksesteg med ovnbagte søde kartofler, almindelige hvide kartofler og hvidløg. Dertil kom rødvin, salat og majschips. Mens vi godt mætte ventede på midnat, læste jeg højt af de julebreve, vi har modtaget på email. Klokken tolv rejste vi os og ønskede hinanden godt nytår.
Næste side: Januar 2016
Forrige side: November 2015