Sneglefart

Om os

Gennem årene har vi altid rejst meget i vores ferier. I de unge år med rygsæk og telt, på cykel eller med vandrestøvler. Vores to børn var ikke ret gamle, før de blev slæbt med på campingture i Europa – fra nord til syd og fra øst til vest. Da børnene voksede fra ferieture med far og mor, blev det til rejser til andre kontinenter, hvor vi tog fly ud og hjem og rejste rundt i en lejet bil eller med offentlige transportmuligheder.

På ferierejserne, der normalt er på maksimalt tre uger, har vi gang på gang gjort den erfaring, at vi kun nåede at se en brøkdel af det, vi gerne ville se. Der opstod et ønske om en længere rejse.

Dette ønske fik mere næring efter en rejse rundt i Costa Rica i 2011 i lejet bil. Et sted holdt en camper med svejtsiske nummerplader parkeret, og vi undrede os meget over at se et europæisk indregistreret køretøj i Mellemamerika. Vi ville gerne have hørt deres historie, men det lykkedes desværre ikke at komme i kontakt med parret. Heldigvis stod deres hjemmesideadresse med store bogstaver på bilen.

Hjemme igen læste jeg deres rejseberetning og fandt andre lignende beretninger på nettet. Efterhånden modnedes idéen om en langtidsrejse.

Senere på samme tur i Costa Rica fik vi stjålet en taske med fotoudstyr, pas og nøgler. Det skabte selvfølgelig en masse problemer og besvær. Men vi gjorde to vigtige erfaringer:

  • Der findes også løsninger, selvom man er i et fremmed land.
  • Der dukker mennesker op, som er villige til at hjælpe.

Niels opsagde sit arbejde som sognepræst i Børglum, ligesom Ranveg opsagde sine engagementer. Alt bohave blev opmagasineret, og i november 2015 tog vi til Canada og købte den camper, der nu er vores rullende hjem, mens vi færdes på Nordamerikas landeveje.

Vi har ikke fastsat nogen slutdato på rejsen.