September 2015

13. september

Der er tilføjet et billedgalleri til hjemmesiden.

Af tekniske grunde ligger det i et andet system end hjemmesiden. For at undgå unødig forvirring bliver der linket flittigt mellem de to dele.

15. september

Besøg hos lægen. Nu har vi fået den sidste vaccination.

16. september


I dag har Niels fået sit kørekort til lille lastbil - kategori C1. På billedet ses min kompetente og tålmodige kørelærer Simone Jørgensen foran skolevognen lige foran politigården efter køreprøven.

Kørekort kategori C1 giver tilladelse til at køre en bil med en tilladt totalvægt på op til 7,5 tons. Det er den størrelse køretøj, der er aktuel for campere.

25. september

Så kom kørekortet med posten. I gamle dage, da vi skulle have kørekort som 18-årige, kunne vi spørge en kammerat, der havde været til køreprøve: "Fik du pappet?" Mit midlertidige kørekort er dog kun en lap papir, mens det nye er et plastikkort som så mange andre. Det er dog ikke materialet eller formatet, det kommer an på, men det, kortet giver tilladelse til.

Næste side: Oktober 2015

Forrige side: August 2015