Hearst Castle
William Randolph Hearst byggede ”The Castle” I perioden 1919 – 1947.
På sine rejser i Europa havde han set, hvordan de små landsbyer i middelhavsområdet klynger sig til en klippetop. Øverst knejser kirken med sine tårne rækkende mod himlen og lidt længere nede grupperer landsbyens huse sig.
Dette scenarie ville han gerne genskabe på de 1012 km2 land – med 23 km kystlinje – som han havde arvet efter sine forældre. Området ligger ved San Simeon - midt imellem San Francisco og Los Angeles.
Se også billedgalleri fra Hearst Castle
W.R. Hearst valgte en utilgængelig klippeknold, hvortil man kun kunne nå op ved at tilbagelægge en 8 km lang stejl stigning til fods eller på hesteryg. Her anlagde han Hearst Castle. Faktisk er der ikke tale om ét slot men om flere bygninger.
Øverst og i centrum ligger W.R Hearsts bolig, Casa Grande. Det er et imponerende bygningsværk på 5,634 m². Det er udformet som en katedral med to tårne inspireret af tårnene på kirken Santa Maria la Mayor i Ronda, Spanien.
Der er en fantastisk udsigt hele horisonten rundt fra denne bygning. Herfra kan man også se ned over haven, der er anlagt i terrasser i flere niveauer og ned over de tre gæstehuse Casa del Mar, 546 m2, Casa del Monte, 213 m2 og Casa del Sol, 242 m2. Disse huse er beregnet til de mange celebrities, der i 20erne og 30erne flokkedes om W.R Hearst: skuespillere, politikere og præsidenter...
Casa Grande er flankeret af to store bassiner. Neptun-bassinet – det udendørs svømmebassin - har sit navn efter facaden på et romersk tempel, som W.R. Hearst importerede til Californien og stillede op ved bassinet. Det andet bassin er et indendørs svømmebassin. Bassinets vægge, gulv og bund er belagt med 22 karat guld.
Udover bassinerne rummer hele komplekset 56 soveværelser, 61 badeværelser, 19 dagligstuer, tennisbaner, en biograf, en landingsbane og verdens største private zoo.
W.R. Hearst havde en samling af hele bygninger og bygningsdele, som han havde opkøbt på sine rejser rundt i Europa. Desuden havde han en enorm samling af statuer, kunstgenstande, malerier og antikviteter fra forskellige perioder og lokaliteter lige fra græske vaser til spanske og italienske kirkelofter og asiatiske kunstgenstande. Disse opkøb definerer indretningen og udsmykningen af Hearst Castle. Et eksempel på dette kan ses på Casa Grandes facade, hvor thailandske kunstgenstande pryder balkonen under de spansk-inspirerede kirketårne.
Hearst Castle er i dag kategoriseret som et historisk monument og et nationalt mindesmærke.
William Randolph Hearst (1863 – 1951)
Casa Grande knejsende på kirkens plads på toppen af den svært tilgængelige klippeknold er et godt billede på W.R. Hearsts liv og virke.
Der var 3 ting, der karakteriserede W.R. Hearst: Han havde ambitiøse visioner, han havde viljen og evnen (og kynismen) til at gøre dem til virkelighed og han forstod at ansætte de rigtige folk og at motivere og lede dem. Dertil kom, at han havde et privilegeret udgangspunkt: Han var eneste barn af U.S. senator, millionær og mineejer George Hearst og Phoebe Apperson Hearst, som blev den første kvindelige leder af Berkeley-universitetet i Californien.
W.R. Hearst startede på Harvard, men da han sponserede kæmpe øl-fester på universitetets område og sendte natpotter til professorerne med deres billede trykt i bunden, blev han bortvist, inden han havde gjort sin uddannelse færdig.
W.R. Hearst var nu 23 år og manglede et job. Hans far overlod ham ledelsen af en San Francisco-avis og W.R. Hearst proklamerede, at avisen ville blive "Monarch of the Dailies”. Han anskaffede det bedste print-udstyr og ansatte tidens bedste skribenter. Han anlagde en insisterende journalistisk stil, der appellerede til læserens følelser og i løbet af nogle få år blev avisen den dominerende i San Francisco.
W.R. Hearst havde en drøm om at stå i spidsen for en landsdækkende kæde af aviser og magasiner. Men han vidste, at han var nødt til at slå igennem i New York, hvis dette skulle lykkedes. Derfor opkøbte han i 1895 – med økonomisk støtte fra sin mor – én af New Yorks 16 aviser.
Dette førte til en langvarig og intens brydekamp om oplagstal og markedsandele med Joseph Pulitzer - udgiveren af én af de andre New York-aviser. De to aviser benyttede sig af den samme form for journalistik: at foretage veritable korstog i lederspalterne med populistiske, politiske synspunkter, altid at belyse en sag ud fra individets synsvinkel og altid at vægte dramaet.
W.R. Hearst pressede Pulitzer ved først at ”stjæle” hans bedste skribenter og derefter tvinge ham til at sælge sin avis til den halve pris ved at sælge sin egen avis til en penny stykket.
Fejden stod på i flere år og kostede begge aviser enorme summer. Det betød ikke så meget for W.R. Hearst, som havde sine velhavende forældre i ryggen. Hans far ejede jord i både Californien og Mexico og havde indtægter fra kvægbrug, minedrift og skovhugst.
W.R. Hearst selv ejede også jord og ejendomme flere steder i Californien.
Det endte med, at de to aviser indgik våbenhvile og herefter kom W.R. Hearst til at tjene mange penge på sin New York-avis.
Han opkøbte nu aviser i alle de større byer i USA og hans aviskæde kulminerede med 28 aviser. Senere udvidede han sin kæde til også at omfatte en lang række magasiner samt et filmselskab og en radiostation.
Derved kom han, som han havde drømt om, til at stå i spidsen for verdens hidtil største publicistvirksomhed.
W.R. Hearsts måde at bedrive journalistik på har altid delt vandene.
Hans kritikere har beskyldt ham for at lade sine journalister opfinde sensationelle historier og falske interviews og fordreje de reelle begivenheder.
Hearst Internationale Nyhedsbureau er også blevet beskyldt for at hugge nyhederne fra Londons morgenaviser for derefter at skrive dem om og bringe dem i de amerikanske eftermiddagsaviser under fiktive korrespondent-navne.
Det er også en udbredt opfattelse i eftertiden, at korstogene i lederspalterne i sidste ende tjente W.R. Hearsts egne økonomiske og politiske interesser.
Der er dog også dem, der fremhæver de første af W.R. Hearsts aviser for at være forud for deres tid, fordi de lod forskellige politiske holdninger komme til orde i spalterne.
Ét er i hvert fald sikkert: W.R. Hearst opnåede en kolossal indflydelse på både journalistikken og den offentlige mening i sin samtid. Og hans indflydelse rækker helt op i nutiden. Hearst Corporation, som han grundlagde i 1887 har i dag til huse i én af de mest spektakulære skyskrabere midt på Manhattan, New York.
Hearst Tower
Hearst Tower blev bygget i 2006 og samme år blev det kåret som verdens bedste skyskraber det år.
Det 182 m høje tårn er konstrueret, så det ser ud som om det svæver oven over den basis, det er fastgjort på. Basen er det oprindelige hovedkvarter for Hearst Corporation, en seksetagers stenbygning fra 1928. Tårnet er både højere og langt mere sofistikeret og elegant konstrueret, end de omkringliggende skyskrabere. Samtidig er det udnævnt til at være New Yorks første energirigtige skyskraber.
Hearst Corporation er stadig 100% ejet af W.R. Hearsts efterkommere.
Ud over Hearst Television består virksomheden af Hearst Magazines, Hearst Ventures, Hearst Business Media, Hearst Entertainment & Syndication og Hearst Newspapers.
Der er 20.000 ansatte og i 2014 havde virksomheden et provenu på 10 milliarder US dollar.
Så Hearst-imperiet knejser stadig mod himlen…