Sneglefart

Death Valley


Death Valley er overvældende stor, og man får et overvældende indtryk. Selvom vi kun nåede at se den sydligste del af området, blev det til mange billeder. Jeg har delt dem op i 10 gallerier. De 9 er billeder fra forskellige områder, mens jeg har samlet billeder af blomster i det tiende galleri.

  • Badwater - saltslette 86 m under havoverfladen
  • Dante's View - svimlende udsigtspunkt
  • Golden Canyon og Natural Bridge - snæver dal og naturlig bro
  • Zabriskie Point - særprægede klippeformationer
  • Artist Drive - farverige klipper
  • Blomster - sjælden blomsterrigdom
  • Hole in the Wall - huller i klippevæg
  • Titus Canyon - flotte udsigter og snæver canyon
  • Leadfield - lille spøgelsesby
  • Sand Dunes - sandbanker
  • Da de første hvide ankom til dalen i 1849, gav de den et navn, som svarede præcist til deres egen oplevelse: Dødens Dal. De barske klimatiske forhold havde nær kostet dem livet. De var ellers på vej for at søge lykken i Californien, der netop var blevet amerikansk. De var dog langt fra de første mennesker i området. Fire forskellige indianske kulturer har skiftevis beboet Death Valley gennem de seneste 10.000 år. Den nuværende Timbisha Shoshone stamme, der bor i en lille landsby i nærheden af turistcenteret Furnace Creek, er efterkommere af indvandrere fra o. 500 e.Kr.

    Senere kom der lykkeriddere, der søgte mineraler. Nogle var fuskere, mens andre startede en seriøs udvinding af mineraler som f.eks. borax.

    Endelig kom turisterne. Ca. 1 million om året. Det forstår man godt, når man har set det spektakulære og varierede landskab: saltsletten i Badwater Basin, de farverige klippeformationer ved Zabiriskie Point og adskillige andre steder, de snævre og dramatiske canyons, sandørken og høje bjerge.

    Det er et meget stort område. Dalens udstrækning fra nord til syd er 225 km, og nationalparkens areal udgør 7800 km². Det højeste punkt er 3366 m over havets overflade, mens det laveste er 86 m under havets overflade og dermed det laveste punkt i Nordamerika. Disse tal fortæller lidt om Death Valleys spændvidde.

    Vi mødte flere turister – også danske, som kun havde sat et par dage af til Death Valley. Efter vores mening snyder man sig selv på den måde. Det siger sig selv, at med de store afstande bør man give sig god tid, hvis man vil se bare en lille smule af nationalparken. Vi var der i 8 dage og nåede kun den sydlige del af dalen.

    Parken har en veludbygget infrastruktur med to besøgscentre, 12 campingpladser, hoteller, restauranter, tankstationer, bilværksted og meget mere. Men indkøbsmuligheder for mad er der ikke ud over kioskvarer, så det kræver lidt planlægning.

    Vintermånederne er den bedste tid at besøge parken i. Vejret er behageligt. Den ulidelige varme om sommeren betyer, at alle aktiviteter er droslet ned.

    Ekstremer

    Death Valley er kendt for sine ekstremt høje temperaturer. Det skyldes dalens beliggenhed langt under havoverfalden, og at den er omgivet af bjerge til alle sider. Luften står simpelt hen stille. Den højeste officielle temperatur, der er målt på jorden, blev målt her i 1913: 56,6° C.

    Jordoverfladen bliver brændende varm. Den højeste temperatur, der er målt, er 93° C.

    Den gennemsnitlige maksimumstemperatur for juli måned er 47° C og 18° C for december måned.

    Også nedbøren er ekstrem. Den gennemsnitlige årlige nedbør for hele dalen er 49 mm. Men tallet dækker over store variationer både årligt og geografisk. I 1953 blev der ingen nedbør registreret overhovedet, mens nedbørrekorden blev sat i perioden juli 2004 til juni 2005 med 163 mm.

    Når det regner, regner det som regel voldsomt. Det giver anledning til oversvømmelser og ødelæggelser. I efteråret 2015 var der hele to tilfælde af regnvejr, som medførte at veje og bygninger blev ødelagt. Til gengæld medførte det en stor blomsterrigdom i foråret 2016, som det fremgår af billederne.

    Author image
    Om Niels
    Danmark Website
    Udover blogindlæg skriver Niels også dagbog, fotograferer, kører og ...