Sneglefart

Rejsen

Efter to ferierejser i USA, en i Mexico og to i Costa Rica er det kun den mest tungnemme, der ikke kan indse, hvor meget den del af verden har at byde på.

Den tapre lever ikke evigt. Den forsigtige lever slet ikke.

Tysk ordsprog

Planen er at begynde i Canada i efteråret 2015 og købe en bil med camper. Turen vil derefter gå gennem USA til Mexico og videre gennem Mellemamerika til Panama og eventuelt fortsætte i Sydamerika. Nogen detaljeret rejserute har vi ikke lavet endnu. Den vil blive til undervejs. Den overordnede rute vil være den transamerikanske hovedvej Panamericana, der går fra Alaska til Ildlandet.

Som udgangspunkt har vi ingen tidsbegrænsning.

Hvordan ideen til rejsen opstod

I 2011 rejste vi rundt i Costa Rica i en lejet bil. I den lille by Monte Verde overnattede vi på et hostel af den slags, hvor man kan få et dobbeltværelse med bad for 120 kr. Den slags steder er de mest interessante, for folk, der bor på hostels, er som regel interesseret i at komme i kontakt. Det skete desværre ikke her. Men på parkeringspladsen kom der en camper og parkerede ved siden af vores bil. Jeg spærrede øjnene op, for den havde svejtsiske nummerplader.

I Mellemamerika er der ingen campingpladser, men for et beskedent beløb kan camperfolket som regel få lov at overnatte ved et hostel.

Vejen er målet.

Tysk ordsprog

Jeg tænkte, at jeg måtte komme i snak med det svejtsiske par, men de virkede så fortravlede, så der opstod desværre ikke nogen anledning til kontakt. Til gengæld stod deres hjemmesideadresse på bilen. Efter hjemkomsten læste jeg hele deres lange rejseberetning på nettet og fandt adskillige andre.

Efterhånden opstod ideen om, at det kunne vi da også prøve. I den følgende tid skete der er en modningsproces ved middagsbordet.

Tyveri

Senere på den samme tur blev vi udsat for et tyveri. Min fototaske med pas, nøgler med mere blev stjålet. Jeg sætter den aldrig fra mig. Derfor havde jeg taget den med ind i Jumbo Supermercado i Liberia, Costa Ricas næststørste by. En vagt inde i butikken bad mig sætte den ind i en boks ved indgangen. Hun var en type, man ikke siger imod. Efter indkøbet var tasken væk.

Samme aften efter at have været på politistationen blev vi syge med feber og diarré og var sengeliggende i et par dage. Det gav indlysende nok anledning til mange problemer. En overgang var det, som om problemerne tårnede sig op. Men det korte af det lange er, at vi fik nye provisoriske pas. Vi skulle skifte fly i USA på vejen hjem. Derfor måtte vi omkring den amerikanske ambassade for at få et visum. Vi fik også ombooket vores fly uden, at det kostede en krone, og kom hjem med fem dages forsinkelse.

Mange costaricanere lyttede deltagende til vores historie og gav udtryk for beklagelse over, at vi ville rejse hjem med det som det sidste indtryk af deres land. Men jeg måtte gøre dem opmærksom på, at tyveriet ikke var vores sidste indtryk. Det var derimod den utrolige hjælpsomhed, vi mødte.

Og så rejste vi hjem med den erfaring, at problemer kan løses, selvom man er i et fremmed land. Den vigtigste erfaring er nok, at der er mennesker, der gerne vil hjælpe.

Sammen med fototasken forsvandt også alle billederne fra rejsen. Derfor og fordi Costa Rica er et fantastisk land, som jeg kun kan anbefale at besøge, besluttede vi at rejse dertil igen i 2012. Den tur forløb i øvrigt helt uden ubehagelige overraskelser. I Liberia boykottede vi Jumbo Supermercado!

Sprog

Vi kan begge to engelsk - langt fra perfekt, men anvendeligt.

I Latinamerika er engelskkundskaberne imidlertid dårlige. Man er simpelt hen nødt til at lære spansk. Ranveg tog hf-enkeltfag i spansk i 2012. Det har givet hende et solidt fundament og har vist sig at være særdeles nyttigt.

Det er tanken, at vi vil gøre ophold nogle steder undervejs og tage et sprogkursus.