August 2019

26. august 2019

Denne gang startede rejsen ikke fra Aalborg som sædvanlig, men fra København på grund af en familiesammenkomst i Nordsjælland og samvær med vores børn i København. Om aftenen fløj vi til Amsterdam. Var der varmt i Danmark, var der endnu varmere i Holland. Klokken næsten ni om aftenen var der stadig 27 grader. Vi havde lejet os ind på et hotel i nærheden af lufthavnen, og alt forløb perfekt.

27. august 2019

Ved morgenbordet sad der en gruppe mexikanske cyklister. Deres sprog sporede os ind på, at vi nu er på vej til Latinamerika igen.

Flyveturen til Bogotá tog 11 timer. Det er længe at sidde stille. Men heldigvis blev det også en sjov tur. Når man rejser med KLM, kan man ikke få lov at sidde i fred og ro ret længe ad gangen. De kommer hele tiden og propper noget i munden på os. Der er ingen klage over serveringen her. En purser spurgte om, hvad vi skulle i Bogotá – han var selv colombianer. Da han hørte, vi havde en bil stående i Colombia, blev han fyr og flamme. Han satte sig ned på huk bag sin affaldsvogn og ville have mere at vide om vores rejse. ”Jeg har aldrig hørt noget lignende,” udbrød han.

Et par timer senere kom han tilbage og bød os på et fornemt stykke chokolade. Med sig havde han også et kort med en hilsen fra hele besætningen på KL749. Se billedet øverst på siden. Senere kom en stewardesse hen til os. Hun var dansk, men hollandsk gift og havde boet i Holland i 18 år. Hun ville gerne hilse på os, fordi vi var landsmænd.

Klokken var 9,50, da vi forlod Amsterdam, og 13,40, da vi landede i Bogotá efter 11 timers flyvning. Tidsforskellen er syv timer, og det kan godt mærkes på kroppen. Efter en gåtur i det skønne kvarter Candelaria, hvor vores lille hyggelige hostel lå, var det tid at gå i seng ved syvtiden.

28. august 2019

Klokken 4 om morgenen var vi lysvågne. Men det er trods alt skønnere, end når vi rejser hjem, for så har vi lyst til at sove om dagen, men er vågne om natten. Der er vist ingen af os, der nogensinde bliver gode til skifteholdsarbejde.

På tagterassen blev der sereveret morgenmad. Terassen var overdækket af nogle presenninger. Men da Bogotá ligger i 2800 meters højde er der koldt om morgenen. Med mindre solen skinner, kommer dagtemperaturerne ikke over 17 grader. Til gengæld er det det samme hele året rundt.

Igen gik vi rundt og nød byen og var blandt andet på jagt efter en forretning for at købe data på simkortet.

Allerede først på aftenen var vi nødt til at gå i seng. Inden nåede vi dog at sende en besked om vores ankomst næste dag til Armando, der ejer den campingplads, hvor vores camper har stået hele sommeren.

29. august 2019

Om morgenen kom der svar fra Armando. Og det lød ikke godt. Han skrev, at der havde været et angreb, og vi havde fået et vindue smadret. Om det var i bilen eller i camperen, stod der ikke noget om. Han svarede heller ikke på spørgsmålet. Han ser vist kun sin computer om morgenen. Vi lavede en stor øvelse, der gik ud på ikke at piske stemningen op, og det lykkedes også. Alligevel sad det og gnavede: Hvad er der sket? Hvor meget er ødelagt? Hvad har vi mistet?

Vi skulle flyve 12,28, men afgangen var forskinet i fire timer. Det betød, at det var næsten mørkt, da vi nåede frem.

Det viste sig at passagervinduet i førersiden var smadret. Lidt senere fandt vi ud af, at der manglede en taske. Ved siden af det sted, hvor tasken havde stået, lå mit fotostativ – endnu. Vi var meget lettede over, at det trods alt ikke var mere. Camperen havde de overhovedet ikke rørt. Den ville vi få svært ved at få repareret her.

Det må da gå op for røverne, hvor åndssvage de er, når de har åbnet tasken, for den indeholdt vores fjernlager af tandpasta og andre toiletartikler.

Armando rystede over hele kroppen, da han fortalte os om, hvad der var sket. Ikke kun fordi han var dybt berørt over det, men også fordi han var bange for, at vi ville blive vrede på ham. Det gentog sig, da vi lidt senere opdagede, at tasken var væk. Men der var ingen grund til at bebrejde ham noget.

Nå, vi måtte gå i seng uden aftensmad. På grund af flyforsinkelsen og indbruddet var det for sent at købe ind.

30. august 2019

Formiddagen gik med at fjerne glasskår. Alt, hvad der ligger på bagsædet, måtte ud. Skårene havde fundet de mindste gemmesteder.

Armando ville erstatte det ødelagte vindue. Sidst på formiddagen kørte vi hen til et nærliggende bilværksted. Værkføreren ringede rundt forskellige steder. Det korte af det lange er, at en ny tilsvarende rude skulle importeres fra udlandet, og det ville angiveligt vare en måned. I stedet gav han os en adresse på et firma, der er specialiseret i bilruder, og som satte en akrylrude i. Derefter kørte vi hen til et andet firma, der satte en film på indersiden af ruden, da den gamle var tonet. Nu er bilen måske ikke så god som ny, men den er i hvert fald god til at rejse videre i.

31. august 2019

I nærheden af campingpladsen ligger en købmandsforretning med en rigtig god afdeling med frugt og grønt, mens resten af varerne ikke er så spændende. Så vi tog bussen ind til byen for endelig at købe stort ind og fylde køleskabet op. På vej til bussen går man forbi en håndfuld dyre huse. Ved et af dem står en veteranbil parkeret. Vi har tit talt om, at det virkede noget overdrevet med de solide hegn, der var opstillet omkring husene. Et af dem havde en rulle natopigtråd foroven, mens et andet havde strømførende ledninger. Men efter røveriet mod campingpladsen forstår vi nu, at det slet ikke er så overdrevet.

Vi tog en taxa tilbage med alle varerne. Chaufføren blev så begejstret over at se vores camper, at vi inviterede ham med indenfor. Det blev begejstringen ikke mindre af.

Forrige side Juni 2019
Næste side September 2019