Sneglefart

På casino

Har jeg tabt? Eller har jeg vundet?

Det funderede jeg over på vej hjem fra casinoet. Jeg satsede 4 dollars og vandt 2. Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at jeg har tabt 2 dollars, for jeg har kun 2 tilbage af de oprindelige 4.

Men casinoet vil have mig til at tro, at jeg har vundet. Det var jo en dejlig fornemmelse at hæve pengene i kassen og lægge dem i pungen, selvom det kun var 14 kroner.

Jeg skal helst tro, at jeg har vundet, for så kommer jeg måske tilbage i håb om at vinde mere næste gang.

Billig overnatning

Allerede efter at vi havde været et par dage i USA, mødte vi en mand, der sagde, at hvis vi manglede overnatning, skulle vi bare køre ind på et casino. Mange af dem har pladser med fuld tilslutning af vand, kloak og strøm. ”Det er sikker overnatning,” tilføjede han, ”for der er hegn omkring og vagter.”
Det var et godt tip. På en langtidstur som vores bliver det meget dyrt, hvis man skal betale 200 kr. eller mere pr. overnatning. Somme tider kan det være svært at finde billig eller gratis overnatning, og så er det godt at vide, at casinoer er en mulighed.

Inden vi tog til San Diego, havde vi undersøgt området for billig overnatning. Det eneste sted var Sycuan Casino, der ligger afsides i nogle lave bjerge udenfor byen.

Det var næsten som at køre ind til et palads. Omgivelserne var smagfuldt indrettet, og palmerne knejsede omkring den smukke bygning. Vi kørte langsomt forbi til den enorme parkeringsplads omme bagved, hvor vi fandt et sted i det fjerneste hjørne.

Om eftermiddagen og om aftenen kørte en lille bus rundt på parkeringspladsen for at samle folk op og køre dem til hovedindgangen. Store busser kører i pendulfart ind til byen, der ligger 30-40 kilometer borte.

Registrering

5 nætter tilbragte vi på parkeringspladsen uden at tale med nogen.

Men så bankede det på døren en formiddag. En venlig vagt forklarede os, at vi skulle have en parkeringstilladelse for at holde der. Sådan en kunne vi også godt få. Han forklarede, hvor vi skulle henvende os medbringende bilens registreringsattest og mit kørekort. Så kunne vi få lov at parkere et andet sted lidt mere afsides: ”Den her parkeringsplads er forbeholdt gæster.” Og efter en pause: ”Men I er jo også gæster.”

På kontoret fik vi indskærpet, at det forudsætter, at vi er aktive spillere. Hvad det indebærer? Vi skulle bare lade os registrere som spillere. Det er gratis, og så spille for nogle få dollars.

I ventetiden, mens parkeringstilladelsen blev lavet, talte vi med en ung sikkerhedsassistent om casinoet. Det hænder, at nogen mister meget store beløb – især i forhold til, hvad de ejer. I sjældne tilfælde betaler casinoet beløbet tilbage, men så bliver spilleren udelukket fra spil fremover, forklarede hun.

Vi fortalte, at vi dagen før havde set en mand gå frem og tilbage på parkeringspladsen utallige gange. Han lignede ikke en, der gik for at få motion. Dertil var hans gang for urolig. Vi havde talt om, at han måske skulle finde ud af med sig selv, hvordan han skulle præsentere et stort tab, når han kom hjem til konen?

”Det kan meget vel tænkes at være tilfældet,” sagde den unge sikkerhedsassistent.

Hun fortalte også om, hvordan mange bliver afhængige af at spille, og at det faktisk er et stort problem.

I spillehallerne

Til aften blev vi enige om, at vi hellere måtte gøre vores pligt.

Jeg tænkte på forhånd, at jeg nok ville virke helt forkert derinde. Det så så fint og dyrt ud, og jeg har kun mit gamle slidte tøj. Jeg havde også en forestilling om, at casinoer er for de rige og velhavende.

Men indenfor blev den betænkelighed gjort til skamme.

I den første hal var der utallige spillemaskiner og tobaksrøg.

Den næste var røgfri – med endnu flere spillemaskiner og længere inde diverse former for bordspil og kortspil.

Hovedparten af spillerne var midaldrende til ældre mennesker. De lignede helt almindelige mennesker med helt almindelige jobs til helt almindelige lønninger. Jeg kunne slappe af, hvad min egen påklædning angik.

Vi stod og iagttog et bordspil. En mand rakte uden et ord en 100-dollars-seddel over og fik spillebrikker til gengæld. Det er trods alt 700 kr. Men han så ikke ud til at være den type, der bare har lommerne fulde af 100-dollars sedler.
Ved spillemaskinerne talte vi med en midaldrende dame, der var temmelig træt efter mange timers spil. Hun forklarede beredvilligt, hvordan maskinerne virkede, men også at hun havde tabt 400 dollars (2.800 kr.) dagen før. Nu sad hun der igen – måske i håb om at vinde noget tilbage. Det var dog ikke sket endnu.

Casinoer og bankospil i forsamlingshuset

Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne med bankospil i forsamlingshusene hjemme i Danmark. Det er også mennesker med helt almindeligt arbejde og helt almindelig løn, der kommer der. Men forskellen er, at man kan ikke blive ruineret, selvom man tager til bankospil flere gange om ugen. En anden forskel er, at bankospillet også har et socialt element. Selvom der er musestille koncentration, når der bliver råbt op, er der et vigtigt element af samvær i pauserne og ofte også før spillet. På casinoet sidder folk og stirrer ind i spillemaskinen, og der er tilsyneladende ikke noget samvær eller samtale.

Inden vi forlod casinoet gik jeg hen til kassen med mine to bon’er og hævede de to dollars. Kassereren har sikkert tænkt sit om den mand i slidt tøj, der talte med en mærkelig accent, og som absolut ville have selv de mindste beløb udbetalt. Men hun sagde ikke noget. Hun var nemlig professionel som alt i casinoet – lige fra spillebordene til parkeringspladsen.

Author image
Om Niels
Danmark Website
Udover blogindlæg skriver Niels også dagbog, fotograferer, kører og ...