Quartzsite, snowbirds og rv

”I må bestemt tage til Quartzsite,” er et råd, vi har fået fra mange. Lige så mange har diskret rynket på næsen, når vi har nævnt Quartzsite som et muligt rejsemål. Altså måtte vi af sted for at se, hvad Quartzsite virkelig er.

Egentlig er det kun en lille by på godt 3.000 indbyggere, der ligger i et vejkryds i ørkenen i det vestlige Arizona. Oprindelig opstod den som et stoppested på en diligencerute, da der er en brønd, Tyson’s Well. Senere tiltrak den massevis af mennesker, der på grund af de rige mineralforekomster var på jagt efter guld, sølv, andre mineraler, ja, kort sagt rigdom. Det gav anledning til navnet Quartzite, men efter sigende skal en medarbejder på postkontoret have tilføjet et s, så den fik det lidt mærkelige navn Quartzsite.

Der er stadigvæk minedrift i området. Vi mødte i øvrigt en ejer af en mine, men han ville ikke fortælle noget som helst.

Som en følge af minedriften er Quartzsite blevet stedet for folk med interesse for mineraler og ædelsten.

Snowbirds

Det, der gør Quartzsite til noget særligt i dag, er de mange snowbirds, der kommer dertil hver vinter. Det er folk fra Canada og det nordlige USA, hvor vinteren kan være streng at komme igennem. De er som fugle, der trækker bort fra vinter og sne, men vender hjem igen til foråret. Det svarer til det, der på danske campingpladser betegnes som fastliggere, altså mennesker, der bor fast på en campingplads hele sommeren.

I Quartzsite alene er der 60 campingpladser, der huser de mange campister.

Der kommer skønsmæssigt op mod 1 million mennesker til Quartzsite hver vinter.

Bureau of Land Management

Udover campingpladserne er der det såkaldte BLM land. Det står for Bureau of Land Management, et føderalt agentur, der administrerer enorme arealer af statsejet jord. Alene i omegnen af Quartzsite drejer det sig om over 44 kvadratkilometer. Her er det tilladt at campere frit i 14 dage. Der er endda et særligt område, hvor man kan campere i op til 6 måneder.

Ved indkørslerne står der campere overalt. Det er tydeligt, at en del familier eller venner har fulgtes ad og opstillet deres campere i ”vognborge”. Vi valgte at køre lidt længere væk og fandt et godt sted med udsigt over arealet.

I BLM-land er der ingen faciliteter. Det er dry camping eller boondocking, som er to betegnelser for, at man har alt med: vand og strøm og tager sit spildevand og affald med tilbage. Det må ordnes inde i byen, hvor en campingplads har sat det i system og kørte som på samlebånd. Det virkede som en forretning med en god omsætning.

Messeteltet

I et enormt telt er der handelsmesse med svimlende mange stande. Det meste har noget med camping at gøre lige fra havemøbler til de mindste tekniske detaljer, men der var også stande med massage og særlige knive til frugt og grønt, som man kunne forstå var helt uundværlige. Der var en meget høj koncentration af veltalenhed til stede i det telt.

Ved en af standene fik vi mange god oplysninger om rejsemuligheder i det nordlige Canada.

Ved en anden stand var der en sælger fra Flensborg. Hans opgave var at gøre amerikanerne interesserede i campingture i Europa. Det foregår i grupper. Han tilbød os, at vi kunne blive guider på sådan en tur.

Autocampere

Udenfor messeteltet var der udstilling af autocampere. I USA kaldes de mobilhome eller simpelthen bare rv – recreational vehicel, fritidskøretøj.

De har nogle typer, vi slet ikke kender i Europa. Den mindste type er truckcamperen, som vi har, og som jeg har beskrevet andetsteds. Så er der det 5. hjul – fifth wheel, som også trækkes af en truck. Den er ikke spændt på med et traditionelt anhængertræk, men med en anordning, der er monteret på ladet af trucken. De har typisk to aksler, mens nogle er så tunge, at de har tre. Og så er der de store mobilhomes, der deles i flere klasser efter størrelse. De er lige så store som en stor bus.

Amerikanerne kan ikke få det stort nok. Derfor er busserne udstyret med slideouts. Et stykke af bussens side kan skubbes ud, som vi kender på en biblioteksbus hjemme, og så får man et overdådigt gulvareal. Dem, vi så, havde to slideouts: en til stuen og en til soveværelset. Nogle har dog flere.

Der var en luksus, som nærmest var skamløs. Læderbetrukne møbler var bare en lille detalje. Der var selvfølgelig både vaskemaskine og tørretumbler, og en havde også en opvaskemaskine. Det er forklaringen på, at større campingpladser ikke kun tilbyder strømtilslutning på 30 amp, men også 50 amp. En bus havde to toiletter. Og alle dem, vi var inde i, havde tre fjernsyn med store fladskærme: et i stuen, et i soveværelset og et udenfor. Bag en udvendig klap sad en fladskærm, hvis det bliver for kedeligt at se på solnedgangen.

Når først man har fået sådan et køretøj stillet an på en campingplads, er det et stort arbejde at gøre den klar til at køre igen. Den er også svær at manøvrere på grund af dens størrelse. Derfor har mange en personbil med, som trækkes efter camperen.

Priser var ikke noget, der blev talt om. Men to reklamer på en stand fortæller lidt om det. På den ene stod der: ”Er du ikke i stand til at få et lån, er vi løsningen.” På den anden hed det: ”Skylder du mere, end din camper er værd, er vi løsningen.” Resten kan man tænke sig til.

Ædelsten og marked

Rv-universet og stedets særlige historie binder Quartzsite sammen.

I 1960’erne begyndte en masse mennesker at samles, som var særligt optaget af mineraler og ædelsten. De mødtes om deres interesse, byttede og delte erfaringer og oplevelser med hinanden. Det er stadig et fast og meget synligt element i Quartzsite.

Men der er også almindeligt marked, som det kendes fra Brønderslev og Hjallerup markeder – dog uden dyr: boder, hvor man kan købe alt – også ting, man aldrig havde drømt om, at man ikke havde brug for.

Museum

Det lille museum viste sig at være en fin oplevelse. Det skyldtes ikke mindst den gamle mand, der viste rundt og fortalte med en veloplagt humor. Som en dame, der var med i vores lille gruppe, udtrykte det: ”Nu har jeg både lært noget nyt og haft det sjovt!”

Lidt af hvert

Quartzsite er mildt sagt lidt af hvert. Vi var nok lidt skuffede over, at det kommercielle prægede det så voldsomt. Og så var vi skuffet over, at hele tre arrangementer, vi havde set frem til at være med til, bare var aflyst.

Men som fænomen var det interessant at se.