Buffalo Bill

Frederic Remington: Buffalo Bill in the Limelight, ca. 1899, olie på lærred, The Buffalo Bill Center, Cody

Forfatteren Mark Twain skal en gang have sagt: ”På den anden side af Atlanten er det ofte blevet hævdet, at ingen af de udstillinger, vi sender til England, er rent amerikanske. Men hvis man tager et Wild West show derover, vil man tage luften ud af den indvendig.”

Buffalo Bill tog i den grad luften ud af den indvending. Han er en af Det vilde Vestens mest farverige skikkelser. I årene 1883 til 1906 turnerede han i USA og Europa med sit show med cowboys og indianere, demonstrerede deres færdigheder og rekonstruerede historiske hændelser.

Buffalo Bill var født i Iowa 1846 og døbt William Frederick Cody. I 1853 var familien flyttet til Fort Leavenworth i Kansas. I det år deltog faderen, Isaac Cody, i et politisk møde om slaveriets fremtid. Han gik på talerstolen og holdt en glødende tale imod slaveriet. Det skabte så stor vrede, at en mand sprang op på talerstolen og stak ham to gange med en kniv. Han overlevede, men kom sig aldrig helt og døde i 1857 af eftervirkningerne.

William Frederick (Bill) var da 11 år. Familien led hårdt under manglen på en forsørger. Bill tog da sit første job hos et fragtfirma. Han skulle ride langs med vogntoget og give beskeder fra kuskene til arbejdsmændene.

Buffalo Bill

Senere fik han andre jobs. I 1863 kom han som 17-årig ind i hæren og blev senere leder af spejderne under indianerkrigene. Han deltog i 16 slag.

Ind imellem jagtede han bisonokser. I løbet af 1½ år fra 1867-68 slagtede han 4.282 bisoner.

Det var en særlig episode under bisonjagten, der gav ham tilnavnet Buffalo Bill. Han lavede en konkurrence med en anden bisonjæger, William Comstock, om hvem der kunne nedlægge flest i løbet af 8 timer. Cody vandt med 68 mod Comstocks 48.

I 1869 mødte Cody en forfatter, der skrev en række artikler om hans eventyrlige liv i et ugemagasin i New York og gjorde ham senere til hovedperson i en roman. Det betød, at han begyndte at blive en berømt person.

I 1872 fik han sin scenedebut i Chichago i et wild west show, der hed Præriens spejdere. Med det turnerede han i 10 år.

I 1883 grundlagde Cody sit eget show, Buffalo Bill’s Wild West, som han turnerede med i USA og senere i Europa, hvor det blev uhyre populært.

Otto Eerleman: Buffalo Bill and the Wild West Show, ca. 1887, akvarel, The Buffalo Bill Center, Cody

Hovedaktørerne i showet var folk fra det amerikanske militær, cowboys og indianere. Senere udvidede han og tog folk fra Tyrkiet, Sydamerika, Arabien, Mongoliet og Georgien ind. Det er alle lande med en højt udviklet hestekultur. Alle optrådte i deres nationale og farverige kostymer.

Det var lykkedes ham at få Sitting Bull og 20 af hans dygtigste mænd med. Sitting Bull var en markant og værdig personlighed, der ville opretholde indianernes traditionelle levevis, og havde kæmpet imod reservaterne.

Der var andre berømtheder med som skarpskytterne Annie Oakley og Frank Butler, som i dag er bedre kendt fra musicalen ”Annie get your gun”.

Angrebet på The Deadwood Stagecoach var centralt i hver forestilling.

Selve showet indeholdt blandt andet en hesteparade med alle de mange nationaliteter, som fik anledning til at vise deres færdigheder. Der var iscenesatte væddeløb, rekonstruering af indianske angreb på togvogne og diligencer foruden skarpskytternes færdigheder. I mange år sluttede showet med et indianerangreb på en nybyggerhytte, hvor Buffalo Bill selv red ind sammen en gruppe mænd og reddede nybyggerfamilien.

Under turneerne rejste mange familiemedlemmer til de optrædende med. Cody opfordrede indianerne til at medbringe traditionelle telte og brugsgenstande. Efter forestillingerne kunne tilskuerne gå rundt og se, hvordan indianerne levede til hverdag.

I alt 8 gange turnerede showet i Europa. Første gang var i London i 1887 i anledning af en amerikansk udstilling. Det faldt tilfældigvis sammen med dronning Victorias 50 års regentjubilæum. Prinsen af Wales, den senere kong Edward VII, bad om at få en privatforestilling. Han blev så begejstret, at han fik arrangeret en forestilling for dronningen. Også hun blev begejstret og bestilte en forestilling i forbindelse med jubilæumsfestlighederne, hvor adskillige kongelige deltog – herunder den danske konge. At så mange kongelige havde set forestillingen, var en anbefaling, der var med til at gøre den berømt. Da Buffalo Bill rejste hjem fra England, havde han haft mere end 300 forestillinger og solgt over 2,5 millioner billetter.

Den næste europaturne var i 1889 og gik til Paris til den verdensudstilling, hvor Eiffeltårnet var opført som vartegn. Derefter gik turen til Spanien og Italien. Buffalo Bill var skuffet over, at han ikke kunne få lov at opføre sit show i Coloseum i Rom. Til gengæld fik han lov at opføre det i et romersk amfiteater i Verona. Turneen sluttede i Østrig-Ungarn og Tyskland. Senere turneer førte ham til nye steder som Holland, Belgien, Østrig, Balkan, Ungarn, Rumænien, Ukraine og Polen.

Cody blev fejret som stjerne i Europa og satte sig varige spor med en glødende interesse for Vesten, som har levet videre i form af bøger og film næsten helt frem til i dag.

Cody skrev et par selvbiografier, som giver historikerne grå hår i hovedet. De kan simpelthen ikke få tingene til at passe, fordi han har digtet noget til.

Hjemme i USA gjorde han mange erhvervsinvesteringer, med de penge, han havde tjent, men havde ikke helt det samme held med dem som med showet. Han tog også initiativ til at grundlægge den by i Wyoming, der bærer hans navn, Cody, og hvor der er et stort moderne museum, der fortæller hans historie – blandt meget andet.

Da han døde som 70-årig i 1917, var hans kæmpemæssige formue svundet ind til 100.000 dollars.

Cody anno 2016