Mexico for alle sanser

Mexico berører alle sanser massivt især syn, lugt, smag, hørelse. Den, der rejser med åbent og modtageligt sind kan ikke undgå at blive fanget ind af dette land, der er storslået og charmerende, men som også har en nederdrægtig side under overfladen. Man går til yderligheder på en måde, som er uvant for dansk mentalitet. Og man gør det på både godt og ondt. Har man fået Mexico ind under huden, bliver det ligesom det gode kærlighedsforhold, hvor kærligheden består på trods af den elskedes mangler.

Hvordan ser Mexico ud?

Noget af det første, man lægger mærke til er de stærke farver. Den blå himmel og den stærke sol dominerer store dele af Mexico, hvor en gråvejrsdag hører til sjældenhederne. Selv på den koldeste vinterdag brager solen ned fra en skyfri himmel.

Bougainvilleaer mest i rød, men også violet og gul, giver et stærkt tilskud af farve til ethvert gadebillede. De er overdådige og lyser op overalt med deres farvepragt.

Der er bygninger i farver så stærke, at vi hjemme ville anse dem for at skæmme ethvert bymiljø. Men her elsker man stærke farver. Det gør heller ikke noget, at de findes side om side.

Med til det farverige hører også de mange optog ofte i kirkeligt regi, hvor den mexikanske folkelighed rulles helt ud i den kombination af fest og alvor, der er en grundpille i enhver højtid.

Hvordan lugter og smager Mexico?

Mexico lugter helt klart af mad. Der er madboder overalt selv i de mindste byer, hvor maden tilberedes på fortovet, og man sidder på røde plasticstole med plasticdug på bordet. Det dufter forførende dejligt, når man passerer. Lugten er en god indikator, for der er også boder, der ikke lugter indbydende.

Det er altid en oplevelse at spise de små steder. Ofte er maden forbløffende god – og rørende billig. De bedste steder er ofte markederne. De fleste markeder har en afdeling med madboder, hvor der er en trængsel af folk.

Den mexikanske mads grundelementer er bønner, majs og ris. Ingen af de tre fødevarer har nogen særlig markant endsige dominerende smag i sig selv. Smagen kommer fra chili, løg og hvidløg, men også forskellige slags oste. Der er ikke et måltid uden en skål med overskårne lemon, der har en mildere smag end citroner.

Jo mindre en chili er, jo stærkere kan man regne med, at den er. Det stærkeste, der serveres, er tilbehøret. Det har den fordel, at man selv kan dosere det. Der kan for eksempel være to eller tre slags salsa med forskellig styrke.

Hvordan lyder Mexico?

Hundeglam og hanegal hører man overalt. Uanset hvad man synes om det, hører det med i lydbilledet.

Men den rigtige mexikanske lyd er folkemusikken, mariachi. Man hører den fra højttalere anbragt udenfor butikker med en lydstyrke, vi hjemme ville finde upassende. Den høres fra forbipasserende biler, hvor den drøner ud af de åbne vinduer. Hvis man skulle være så heldig at komme forbi en kirke, hvor et bryllup lige er slut, er der stor sandsynlighed for, at et mariachiorkester spiller, mens brudeparret og gæsterne forlader kirken, brudeparret kysser hinanden og alle stiller op til fotografering.

I gaderne, på markeder og på restauranter kan man også tit opleve levende musik.

Mexico under huden

Giver man sig hen i sanseindtrykkene, er det ikke svært at få Mexico ind under huden. Det er svært ikke at holde af dette farverige kontrastfyldte land. Holder man af landet, kan man også bedre leve med den iøjnespringende ineffektivitet, ja, selv at blive bestjålet (selvoplevet) og den øvrige kriminalitet, som man af sikkerhedsgrunde er nødt til at forholde sig til hele tiden.