Sneglefart

En uhellig alliance

Forbindelsen mellem de paramilitære og Colombias korrupte herskende klasse

Beviser og flere vidners forklaringer i retten i forbindelse med en aktuel retssag tyder på, at Colombias tidligere præsident Alvaro Uribe, som var præsident i årene 2002-2010, var med til at danne en magtfuld og brutal dødspatrulje. Det store mysterium er, hvorfor dette aldrig er blevet ordentligt undersøgt.

Den paramilitære gruppe, som angiveligt er dannet af Uribe-familien og deres naboer, er næppe kendt i udlandet. Gruppens afvisning af narkotikahandel betød, at den var uden interesse for de amerikanske anklagere.

I provinsen Antioquia, som ligger i det nordlige Colombia, husker mange imidlertid den stærkt højreorienterede paramilitære gruppe, der efterlod mindst 4.000 ofre.

Da Uribe blev præsident i 2002, kontrollerede gruppen 70% af provinsen Antioquia. Desuden havde gruppen en afgørende indflydelse i provinsens største by Medellin, der i 1990erne blev kaldt verdens farligste by.

Medellin var en veritabel slagmark i kampen mellem venstreorienterede guerillagrupper, paramilitære grupper og narkobaronen Pablo Escobars private hær. Byens centrum ligger i bunden af en dal og op ad de meget stejle sider breder byens fattigste kvarterer og slumområder sig. Det var her, kampene fandt sted. Det er også her, Latinamerikas måske største massegrav ligger.

På højden af sin magt havde Uribes paramilitære gruppe så mange som 1.500 krigere ifølge anklagemyndigheden, der har kaldt gruppen "den mest militaristiske og blodtørstige" af alle paramilitære grupper.

ELN stjæler Uribe-familiens kvæg

Historien om den tidligere præsidents påståede involvering i denne gruppe begynder i 1995, året hvor Uribe tiltrådte som guvernør i provinsen Antioquia. Gruppen blev dannet i San Roque, den kommune i provinsen, hvor Uribe-familien ejer en kvægfarm.. En dag efter Uribe tiltrådte, angreb en ELN-enhed (en enhed fra en stærkt venstreorienteret guerillaorganisation) angiveligt Uribe-familiens kvægfarm og stjal 600 køer og et halvt dusin heste.

Guvernøren skal have sendt en militær eliteenhed til San Roque for at øge sikkerheden.

Uribes bror og nabofamilierne begyndte at planlægge dannelsen af en selvforsvarsgruppe ifølge sønnen til den tidligere daglige leder af Uribe-familiens kvægfarm. Flere vidner bekræftede, at en gruppe stærkt bevæbnede mænd dukkede op på kvægfarmen måneder efter tyveriet og at Uribes stabschef var involveret i dannelsen af denne gruppe.

11 paramilitære krigere rejste fra en anden provins, hvor de havde fået militær træning, til San Roque og begyndte at udføre en bølge af massakrer i regionen.

Samarbejde mellem den colombianske hær og Uribes paramilitære gruppe

Uribes paramilitære gruppe myrdede en kvæghandler, der blev beskyldt for at have købt Uribes kvæg fra ELN og udførte to massakrer i denne kommune alene, mens de forsøgte at finde Uribes køer og heste.

Hærens 4. brigade hævdede, at de havde dræbt den formodede kvægtyv – en guerillaleder fra ELN – i kamp. Dette blev senere nægtet af en soldat, der sagde, at lederen af den paramilitære gruppe fandt guerillalederen og overgav den påståede kvægtyv i live til kommandanter fra hærens 4. brigade. Derefter blev den påståede kvægtyv dræbt inde i et militært køretøj og rapporteret som dræbt i kamp.

Uribe sendte fra sit kontor i Medellin en erklæring, hvor han lykønskede 4. brigade og lovede at belønne dem, der havde givet militæret et tip

Én af de kommandanter, som Uribe roste for at have dræbt ELN-guerillaen, blev senere dømt til fængsel for dannelse af paramilitære grupper omkring San Roque i 1996 og 1997.

Uribe sikrer finansiel støtte til de paramilitære

En måned efter den formodede kvægtyvs død underskrev Uribe et dekret, der formelt gjorde det muligt for hans nabo og forretningspartner at danne et privat sikkerhedsfirma, der fik lov til at arbejde sammen med statens sikkerhedsstyrker.

Firmaet tillod forretningsfolk og store jordejere at yde økonomiske bidrag til Uribes paramilitære gruppe. Med de midler, der lovligt blev opnået gennem sikkerhedsfirmaet, finansierede gruppen en massiv udvidelse. I 1997 alene gennemførte gruppen massakrer i ti forskellige kommuner i provinsen.

Gruppen infiltrerede også i Medellin, hvor den startede en offensiv mod venstreorienterede guerillaer, der kontrollerede store dele af byens arbejderklassekvarterer og slumområder.

Beviserne for massive krænkelser af menneskerettighederne begået af paramilitære grupper ansporede den nationale regering til at forbyde mange af dem i 1997. Dette gjorde det ulovligt for landmænd og forretningsfolk at finansiere disse paramilitære organisationer.

En uhellig alliance

Uribe blev valgt til præsident i 2002. Ifølge flere tidligere paramilitære modtog præsidenten både økonomisk og logistisk støtte til sin præsidentkampagne fra de paramilitære.

De anklagere, der i 1998 undersøgte forbindelsen mellem de paramilitære og Uribe, blev myrdet. Andre blev tvunget til at søge eksil i udlandet. Derimod blev den mand, der både havde forbindelse til grundlæggelsen af Uribes paramilitære gruppe og den økonomiske administration af paramilitære sponsorer, aldrig stillet for retten. I 2004 arkiverede en dommer i Medellin alle straffesager mod ham. Han har været en fri mand siden og er aldrig blevet indkaldt til at vidne om båndene mellem de paramilitære og Colombias korrupte herskende klasse.

De personer, der var involverede i dannelsen af Uribes paramilitære gruppe og som kunne vidne imod den tidligere præsident er alle blevet dræbt.

Andre, der kunne vidne mod Uribe lever stadig og har samarbejdet med efterforskere.

Men endnu er der ikke rejst sigtelser eller fældet domme i sagen.

Author image
Om Ranveg
Danmark
Ranveg skriver, får masser af gode ideer og ...