Så er camperen købt!

Så er camperen købt!

Så er camperen vores. Da vi drog fra forhandleren, blev vi fotograferet sammen med hele firmaets personale.

Inden fik vi en introduktion til alle funktioner af Doug Montgomery, som ved alt om campere, og som har en fortid på Northern Lite fabrikken, der ligger lige i nærheden.

På billedet ovenover står vi sammen med Voyager RV's energiske sælger, Kathy Hubble. Nedenunder ses vi sammen med Doug.

I sammenligning med vores mere end 30 år gamle campingvogn, som vi solgte for et år siden, er dette et teknisk vidunder. Det er et så gennemtænkt kvalitetsprodukt, at vi er overbevist om, at vi bliver meget glade for det.

Det er koldt, og de lover ned til minus 10 grader de næste nætter, men Doug forsikrer os om, at vi vil få det lige så bekvemt som hjemme. Så allerede den første nat - i aften - kommer den til at stå sin prøve.

Camperen skulle suppleres med en del nødvendigt ekstraudstyr. Det har været en stor indkøbsdag.

Alle fotos er af Kathy Hubble undtaget et, der er taget af Doug Montgomery.